< Job 29 >

1 And he repeated Job to take up discourse his and he said.
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Who? will he give me like months of long ago like [the] days [when] God he watched over me.
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 When made shine he lamp his over head my to light his I walked darkness.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Just as I was in [the] days of prime my in [the] intimacy of God on tent my.
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 While still [the] Almighty [was] with me [were] around me lads my.
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 When bathed steps my in curd and a rock it poured out beside me streams of oil.
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 When went out I [the] gate on [the] town in the public square I prepared seat my.
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
8 They saw me young men and they hid themselves and old [men] they rose they stood.
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 Chiefs they restrained words and a hand they put to mouth their.
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
10 [the] voice of Nobles they were hidden and tongue their to palate their it stuck.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 For an ear it heard and it called blessed me and an eye it saw and it bore witness to me.
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
12 That I rescued [the] afflicted [who] cried for help and [the] fatherless and [the one whom] not a helper [belonged] to him.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 [the] blessing of [one] about to perish On me it came and [the] heart of a widow I made sing for joy.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Righteousness I put on and it clothed me [was] like a robe and a turban justice my.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Eyes I was to the blind and [was] feet to the lame I.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 [was] a father I to the needy [people] and a case at law of [the one whom] not I knew I investigated it.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 And I broke! [the] jaws of [the] unrighteous and from teeth his I threw [the] prey.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 And I said with nest my I will expire and like sand I will increase days.
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
19 Root my [is] opened to water and dew it will remain overnight on branch[es] my.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Honor my [is] new with me and bow my in hand my it will show newness.
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
21 To me people listened and they waited and they may be silent for counsel my.
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
22 After word my not they repeated and on them it dropped speech my.
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
23 And they waited like the rain for me and mouth their they opened wide for spring rain.
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
24 I laughed to them not they believed and [the] light of face my not they made fall!
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
25 I chose way their so I may sit [as] chief so I may dwell like a king among the troop[s] just as mourners someone comforts.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

< Job 29 >