< Job 17 >
1 Spirit my it is broken days my they are extinguished grave [belong] to me.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Not mockeries [are] with me and on rebelling they may it dwell eye my.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Make! please stand surety for me with yourself who? that to hand my will he strike himself.
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 For heart their you have kept from understanding there-fore not you will exalt [them].
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 For a share he tells friends and [the] eyes of children his they will fail.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 And he has set me to use a proverb peoples and a spitting to [the] face I am.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 And it has grown dim from grief eye my and members my [are] like shadow all of them.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 They are appalled upright [people] on this and [the] innocent on [the] godless he will rouse himself.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 And he may hold [the] righteous way his and [the] clean of hands he will increase strength.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 And but all of them you will return and come please and not I will find among you a wise [person].
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Days my they have passed plans my they have been torn apart [the] wishes of heart my.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Night into day they make light [is] near from before darkness.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 If I will hope for Sheol home my in the darkness I have spread out beds my. (Sheol )
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol )
14 To the pit I have called out [are] father my you O mother my and sister my to the maggot.
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 And where? then [is] hope my and hope my who? will he observe it.
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
16 [the] poles of Sheol will they go down? or? together to [the] dust will we descend. (Sheol )
Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet. (Sheol )