Job 14
1 A human being born of a woman [is] short of days and surfeited of turmoil.
Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
2 Like a flower he comes forth and he withered and he fled like shadow and not he remains.
Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3 Indeed? on this do you open eyes your and me do you bring? in judgment with yourself.
Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4 Who? will he make a clean [thing] from an unclean [thing] not one [person].
Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5 If [are] determined - days his [the] number of months his [is] with you (limits his *Q(K)*) you have appointed and not he will pass.
Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
6 Look away from on him so he may cease until he takes pleasure in like a hired laborer day his.
Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
7 For there for a tree [is] hope if it will be cut down and again it will sprout afresh and young shoot[s] its not it will fail.
Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
8 Though it will grow old in the ground root its and in the dust it will die stump its.
Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
9 From [the] scent of water it will show buds and it will produce shoot[s] like a plant.
saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
10 And a man he dies and he was weak and he expired a person and where [is]? he.
Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
11 They disappear waters from [the] sea and a river it dries up and it is dry.
Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
12 And a person he lies down and not he will arise until [is] not heaven not they will awake and not they will be roused from sleep their.
Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
13 Who? will he give - in Sheol you will hide me you will conceal me until turns back anger your you will set for me a limit and you will remember me. (Sheol h7585)
Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)
14 If he will die a man ¿ will he live all [the] days of service my I will wait until comes relief my.
Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
15 You will call and I I will answer you for [the] work of hands your you will long.
Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
16 For now steps my you will count not you will watch over sin my.
Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
17 [will be] sealed up In a bag transgression my and you have smeared over iniquity my.
Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
18 And but a mountain [is] falling it crumbles away and a rock it moves from place its.
Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;
19 Stones - they rub away waters it washes off overflowings its [the] dust of [the] earth and [the] hope of humankind you destroy.
Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
20 You overpower him to perpetuity and he went [you are] changing face his and you sent away him.
Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
21 They are honored sons his and not he knows and they may be insignificant and not he perceives it.
Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
22 Only own flesh his on himself it is in pain and self his on himself it mourns.
For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
