< Acts 22 >
1 Men brothers and fathers, do hear of me the to you (now *N(k)O*) defense.
" I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"
2 Having heard then that in the Hebrew language he was addressing them, even more they became quiet. And he says;
Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
3 I myself (indeed *k*) am a man Jewish born in Tarsus of Cilicia, brought up however in city this at the feet of Gamaliel instructed according to [the] exactness of the of our Fathers law, a zealous one being for God even as all you yourselves are this day,
"Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
4 who this Way persecuted as far as death binding and betraying to prisons men both and women,
Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
5 as also the high priest bears witness to me and all the elderhood, from whom also letters having received to the brothers to Damascus I was on my way going to bring also those there being bound to Jerusalem in order that they may be punished.
som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.
6 It happened however to me journeying and drawing near to Damascus about noon suddenly out of heaven shining a light great around me myself;
Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.
7 I fell then to the ground and heard a voice saying to me; Saul Saul, why Me persecute you?
Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
8 I myself then answered; Who are You Lord? He said then to me; I myself am Jesus of Nazareth whom you yourself are persecuting.
Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
9 Those then with me myself being the indeed light beheld (and terrified they were *K*) the however voice not did they hear the [One] speaking to me.
Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
10 I said then; What shall I do Lord? And the Lord said to me; Having risen up do go to Damascus, and there and there you it will be told concerning all things that it has been appointed you to do.
Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
11 While now not I was seeing because of the brightness of the light that, being led by the hand by those being with me I came to Damascus.
Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.
12 Ananias then certain, a man (devout *N(k)O*) according to the law, borne witness to by all the dwelling [there] Jews,
Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
13 having come to me and having stood by [me] he said to me; Saul brother, do receive sight. And I myself And I myself on the same hour looked up at him.
kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.
14 And he said; The God of the fathers of us has appointed you to know the will of Him and to see the Righteous One and to hear [the] voice out of the mouth of Him;
Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
15 For you will be a witness for Him to all men of what you have seen and heard.
Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
16 And now why delay you? Having arisen do yourself be baptized and do yourself wash away the sins of you calling on the name (of Him. *N(K)O*)
Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!
17 It happened then to me having returned to Jerusalem and praying by me in the temple falling I into a trance
Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18 and seeing Him saying to me; do make haste and do go away with speed out of Jerusalem, because not they will receive your (*k*) testimony about Me.
og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
19 And I myself And I myself said; Lord, they themselves know that I myself was imprisoning and beating in each of those synagogues those believing on You;
Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,
20 And when was poured out the blood of Stephen the witness of You, also I myself was already standing by and consenting (to the killing of him *K*) and watching over the garments of those executing him.
og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21 And He said to me; do go, for I myself to [the] Gentiles far away will send you.
Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."
22 They were listening now to him until this word and they lifted up the voice of them saying; Away from the earth [with] such; Not for (it was proper *N(k)O*) [for] him to live!
Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""
23 (While shouting out *NK(o)*) (then *N(k)O*) they and casting off the garments and dust throwing into the air
Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24 Ordered the commander (to be brought in *N(k)O*) him into the barracks having directed by flogging to be examined him, so that he may know for what cause like this they were crying out against him.
befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.
25 As however (they stretched forward *N(k)O*) him with the straps, said to the already standing by centurion Paul; If a man a Roman and uncondemned it is lawful to you to flog?
Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"
26 Having heard then the centurion having gone to the commander he reported [it] saying; (do you see *K*) what are you going to do? for man this a Roman is.
Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."
27 Having come near then the commander said to him; do tell me, (if *k*) you yourself a Roman are? And he was saying; Yes.
Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."
28 Answered (then *N(k)O*) the commander; I myself with a great sum citizenship this bought. But Paul was saying; I myself however even has been born [so].
Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."
29 Immediately therefore departed from him those being about him to examine. and the commander also was afraid having ascertained that a Roman he is and because him he had having bound.
Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.
30 On the now next day desiring to know for certain why he is accused (by *N(k)O*) the Jews, he unbound him (from the chains *K*) and commanded (to assemble *N(k)O*) the chief priests and (all *N(k)O*) the council (of them, *k*) And having brought down Paul he set [him] among them.
Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.