< Song of Solomon 1 >

1 The Song of Songs, which pertaineth to Solomon.
Højsangen, som er af Salomo.
2 [SHE] Let him kiss me with the kisses of his mouth! [THEY] For better are thy caresses than wine:
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Like the fragrance of thy precious oils, Oil poured out, is thy name, For this cause, virgins love thee.
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 [SHE] Draw me! [THEY] After thee, will we run! [SHE] The king, hath brought me, into his chambers. [THEY] We will exult and rejoice in thee, we will mention thy caresses, beyond wine, Sincerely they love thee.
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 [SHE] Swarthy, I am but comely, ye daughters of Jerusalem. [THEY] Like the tents of Kedar, like the curtains of Solomon.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 [SHE] Do not look on me, because, I, am so swarthy, because the sun hath scorched me, —My mother’s sons, were angry with me, they set me to keep the vineyards, Mine own vineyard, have I not kept. …
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Tell me, thou loved of my soul! Where wilt thou pasture thy flock? Where wilt thou let them recline at noon? For why should I be as one that wrappeth a veil about her, by the flocks of thy companions?
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 [HE] If thou know not of thyself, most beautiful among women! get thee forth in the footsteps of the flock, and pasture thy kids by the huts of the shepherds. …
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 To a mare of mine, in the chariots of Pharaoh, have I likened thee, my fair one!
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Comely are thy cheeks, with bead-rows, thy neck, with strings of gems.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 [THEY] Rows of golden ornaments, will we make thee, with studs of silver.
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 [SHE] By the time the king is in his circle, my nard, will have given out its fragrance:
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 A bag of myrrh, is my beloved to me, between my breasts, shall it tarry the night!
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 A cluster of henna, is my beloved to me, in the vineyards of En-gedi.
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 [HE] Lo! thou art beautiful my fair one, lo! thou art beautiful, Thine eyes, [are] doves!
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 [SHE] Lo! thou art beautiful, my beloved, Yea delightful! [BOTH] Yea! our couch, is covered with leaves:
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 The beams of our house, are cedars, Our fretted ceiling, is cypress-trees.
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.

< Song of Solomon 1 >