Psalms 9
1 To the Chief Musician. On "Muthlabben." A Melody of David. I will praise Yahweh with all my heart, I will recount all thy wonderful doings:
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I will rejoice and exult in thee, I will praise in song, thy Name, O most High.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 When mine enemies turned back, they stumbled and perished from before thee;
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For thou hast executed my right and my cause, Thou hast sat on the throne, judging righteously:
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou hast rebuked the nations, Thou hast destroyed the lawless one, Their name, hast thou wiped out, to times age-abiding and beyond.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 O enemy! complete are the desolations, evermore, —even cities, hast thou uprooted, The memory of, them, hath perished.
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 But, Yahweh, unto times age-abiding, will sit, Ready for judgment, is his throne;
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 And, he, will judge the world in righteousness, He will minister judgment to peoples, in uprightness.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 Thus be Yahweh a refuge for the crushed one, a refuge for times of destitution:
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 Thus let them who know thy Name, put confidence in thee, that thou hast not forsaken the searchers for thee, O Yahweh.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing ye praise to Yahweh, who is seated in Zion, Tell among the peoples his doings.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 When he was making inquisition for blood, of them, had he remembrance, he forgat not the outcry of the oppressed.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Show me favour, O Yahweh! Behold my humiliation due to them who hate me, Lift me on high out of the gates of death;
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 That I may recount all thy praises, In the gates of the daughter of Zion, may exult in thy salvation.
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 The nations, have sunk, in the pit they had made, In the net which they had hidden, is caught their own foot.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 To be known is Yahweh, by the sentence he hath executed, By the doing of his own hands, is he about to strike down the lawless one. [Resounding music. (Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For, not always, shall the needy, be forgotten, —[nor, ] the hope of the oppressed, perish for ever.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Rise! Yahweh! let man not prevail, let the nations be judged before thee.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Appoint, O Yahweh, a terror for them, —Let the nations know [that] they are men. (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
