< Psalms 81 >
1 To the Chief Musician. On "the Gittith." Asaph’s. Shout ye for joy, unto God our strength, Sound the note of triumph, to the God of Jacob;
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Raise a melody, and strike the timbrel, The lyre so sweet, with the harp:
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Blow, at the new moon, the horn, At the full moon, for the day of our sacred festival:
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 For, a statute to Israel, it is, A regulation, by the God of Jacob;
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 A testimony in Joseph, he appointed it, When he went forth over the land of Egypt: A language I liked not, used I to hear;
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 I took away, from the burden, his shoulder, his hands, from the clay, were set free.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 In distress, thou didst cry, and I delivered thee, —I answered thee, within a hiding-place of thunder, I proved thee by the waters of Meribah. (Selah)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Hear, O my people, and I will adjure thee, O Israel, if thou wilt hearken unto me!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 There shall not be, within thee, a foreign GOD, —Neither shalt thou bow down to a strange GOD:
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 I, Yahweh, am thy God, Who brought thee up out of the land of Egypt, —Open wide thy mouth, that I may fill it.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 But my people, hearkened not, unto my voice, Even, Israel, inclined not unto me.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 So then I let them go on in the stubbornness of their own heart, They might walk in their own counsels!
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 If, my people, were hearkening unto me, [If, ] Israel, in my ways, would walk,
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Right soon, their foes, would I subdue, And, against their adversaries, would I turn my hand:
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 The haters of Yahweh, should come cringing unto him, Then let their own good time be age-abiding!
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Then would he feed them from the marrow of the wheat, Yea, out of the rock—with honey, would I satisfy thee.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.