< Psalms 68 >

1 To the Chief Musician. David’s. A Melody, a Song. Let God arise, let his enemies be scattered, Yea let them that hate him flee before him:
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2 As smoke is driven about, Let them be driven about, —As wax is melted before a fire, Let the lawless perish before God.
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
3 But let, the righteous, be glad, let them exult before God, Yea let them rejoice with gladness.
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4 Sing ye to God, Make music of his Name, —Lift up (a song), to him that rideth through the waste plains, —Since Yah is his name, exult ye before him.
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5 The father of the fatherless, And the advocate of widows, Is God, in his holy habitation.
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 God, is he that causeth the solitary to dwell in a home, That bringeth out prisoners into prosperity, But, the rebellious, have made their habitation in a sunburnt land.
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
7 O God! When thou camest forth before thy people, When thou didst stride through the wilderness, (Selah)
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8 Earth, trembled, Yea, the heavens, dripped at the presence of God, —This Sinai—at the presence of God, the God of Israel.
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
9 A bounteous rain, dost thou shed abroad, O God, upon thine inheritance, When exhausted, thou thyself, hast supported it:
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 Thy living host, have remained therein, Thou dost provide, in thy bounty, for the humbled ones—O God!
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 Let, My Lord, but give the word, The herald bands, will be a mighty host:
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 Kings of armies, they flee! they flee! And, she that stayeth at home, shall share the spoil.
Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Though ye rest between the folds, The wings of the dove, shall be covered with silver, And, her pinions, with green-shimmering gold.
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 When the Almighty scattereth kings therein, It will gleam like snow in the gloom:
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 A mighty mountain, is the mountain of Bashan, A mountain of peaks, is the mountain of Bashan!—
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16 Wherefore start ye up, ye mountains, ye peaks? The mountain God hath coveted for his habitation, Surely, Yahweh will inhabit it ever!
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17 The chariots of God, are two myriads—thousands repeated, My Lord, is among them Sinai, is in the sanctuary!
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18 Thou hast ascended on high, Thou hast led in procession a body of captives, Thou hast received gifts consisting of men, Yea even the rebellious, That, Yah, Elohim, might settle down to rest.
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19 Blessed be My Lord! Day by day, he beareth our burden for us, GOD himself, is our salvation. (Selah)
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20 The GOD we have, is a GOD of saving deeds, And, due to Yahweh, My Lord, are escapes from death.
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
21 Yea, God himself, will smite through the head of his foes, —The hairy crown of him that is marching on in his guilty deeds.
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22 Said My Lord, From Bashan, will I bring back, —I will bring back from the depths of the sea:
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23 That thou mayest bathe thy foot in blood, —The tongue of thy dogs, from the foes, hath its portion.
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24 They have seen thy progress O God, The progress of my GOD, my king into the sanctuary:
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25 In front are the singers, Behind are the harpers, In the midst of damsels playing on timbrels:
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26 In the congregations, bless ye God, My Lord, from among the called of Israel:
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27 There, is Benjamin, the Diminutive—ruling them, The princes of Judah—their throng, The princes of Zebulun, The princes of Naphtali.
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28 Thy God hath commanded thy strength, —The strength, O God, which thou hast wrought for us.
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
29 Because of thy temple above Jerusalem, Unto thee, shall kings bear along a gift—
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
30 Rebuke thou, The wild beast of the reeds, The herd of mighty oxen among the calves of the peoples—Each one bowing down with bars of silver, —Scatter thou the peoples, who in wars take delight.
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
31 Ambassadors come out of Egypt, The Ethiopian, eagerly stretcheth out his hands, unto God.
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
32 Ye kingdoms of the earth, sing unto God, Praise in song Adonay. (Selah)
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
33 Unto him that rideth upon the most ancient heavens, Lo! he uttereth his voice, a voice of strength.
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
34 Ascribe ye strength unto God, —Over Israel, is his majesty, And his strength, in the skies. To be revered is God, for his sanctuary, —
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
35 As for the GOD of Israel, he, is giving strength and abundant might to the people. Blessed be God!
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!

< Psalms 68 >