< Psalms 66 >
1 To the Chief Musician. A Melodious Song. Make a joyful noise unto God, all the earth;
(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Praise ye in song the glory of his Name, Celebrate the glory of his praise:
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Say unto God—How fearful in thy doings, Through the abounding of thy power, shall thy foes come cringing unto thee;
sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 All the earth, shall bow themselves down to thee, And sing praises unto thee, Shall praise in song thy Name. (Selah)
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
5 Come and see the doings of God, —Fearful in deed toward the sons of men:
Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 He turned the sea into dry land, Through the stream, crossed they over on foot, There did we rejoice in him:
Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Who ruleth, in his might, unto times age abiding, His eyes, over the nations, keep watch, The rebellious, let them not exalt themselves. (Selah)
Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 Bless our God, O ye peoples, And cause to be heard, the sound of his praise; —
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 Who hath set our soul among the living, And hath not suffered, our foot, to slip.
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 For thou didst prove us, O God, Thou didst refine us, according to the refining of silver:
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Thou didst bring us into the hunter’s net, Thou didst lay a load upon our loins;
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
12 Thou didst let men ride at our head; We went into fire and into water, But thou didst bring us forth into freedom.
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 I will enter thy house with ascending-sacrifices, I will pay unto thee my vows,
Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 Which my lips uttered, And my mouth spake, in my distress.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Ascending-sacrifices of fatlings, will I cause to ascend unto thee, With the perfume of rams, I will offer bulls, with he-goats. (Selah)
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Come! hearken—that I may recount, all ye reverers of God, What he hath done for my soul: —
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Unto him—with my mouth, did I cry, And high praise was under my tongue.
Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 If, iniquity, I had cared for in my heart, My Lord, had not heard me!
Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 But in truth, God hath heard, He hath attended to the voice of my prayer.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Blessed be God, Who hath not turned away my prayer, Nor his own lovingkindness from me.
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!