Psalms 62

1 To the Chief Musician. On Jeduthun—A Melody of David. Surely, towards God, silence [becometh] my soul, From him, is my salvation:

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

2 Surely, he, is my rock and my salvation, My high tower—I shall not be greatly shaken!

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

3 How long will ye shout at a man? Ye shall be crushed all of you, —Like a wall that bulgeth, —a fence pushed in!

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

4 Surely, from his elevation, they have taken counsel to thrust him down, They accept falsehood, —With his mouth, they each of them bless, But, inwardly, they revile. (Selah)

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

5 Surely, towards God, be thou silent, my soul, For, from him, is mine expectation:

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

6 Surely, he, is my rock, and my salvation, My high tower—I shall not be shaken!

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

7 Upon God, [depend] my salvation and mine honour, My rock of strength, my refuge, are in God.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

8 Trust ye in him all ye assembly of the people, Pour out, before him, your heart, God, is a refuge for us. (Selah)

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

9 Surely, vanity, are men of low degree, Deception, men of high degree, —In the balances, they go up, They, are [made] of vanity, altogether.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

10 Do not trust in extortion, Nor, with robbery, become vain, As for wealth, when it beareth fruit, Do not set [thereon your] heart.

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

11 One thing, hath God spoken, Two things, [there are] which I have heard, That, power, belongeth unto God;

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

12 And, thine, O My Lord, is lovingkindness, —For, thou, wilt pay back unto every man—according to his deed.

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.