Psalms 61

1 To the Chief Musician. Upon a Stringed Instrument. David’s. Hear, O God, my loud cry, Attend unto my prayer:

Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.

2 From the end of the earth, unto thee do I cry, When my heart fainteth away, Unto a rock that is higher than I, wilt thou lead me.

Hør, o Gud, paa mit Raab og lyt til min Bøn!

3 For thou hast been, A Refuge to me, A Tower of Strength, from the face of the foe.

Fra Jordens Ende raaber jeg til dig. Naar mit Hjerte vansmægter, løft mig da op paa en Klippe,

4 I would be a guest in thy tent to the ages, I would seek refuge in the concealment of thy wings. (Selah)

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Taarn til Værn imod Fjenden.

5 For, thou, O God, hast hearkened to my vows, Thou hast granted a possession, unto them who revere thy Name.

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

6 Days—unto the days of the king, wilt thou add. His years, as of generation after generation:

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

7 Let him retain his seat age-abidingly before God, Appoint that, lovingkindness and faithfulness, my watch over him!

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans Aar skal være fra Slægt til Slægt.

8 So, will I sing thy Name unto futurity, Paying my vows, day by day.

Han skal trone evigt for Guds Aasyn; send Naade og Sandhed til at bevare ham! Da vil jeg evigt love dit Navn og saaledes Dag efter Dag indfri mine Løfter.