Psalms 56

1 To the Chief Musician. Upon "The Dove of God from the distant Sea." David’s. A precious Psalm. When the Philistines seized him in Gath. Show me favour, O God, For weak man hath panted for me, All the day, a fighter oppresseth me:

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 Mine adversaries have panted all the day, For, many, are fighting with me, loftily.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 What day I am afraid, I, unto thee will direct my confidence.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 In God, I will praise his cause, —In God, have I trusted, I will not fear, What can flesh do unto me?

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 All the day, they wrest, my words, Against me, all their devices are for mischief;

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 They stir up strife—they lie hid, They, mark my steps, —Seeing they have waited for my life.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 Because of iniquity, recompense thou them, —In anger, bring thou down, the peoples, O God.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 My wandering, hast, thou, recorded, —Put thou my tears in thy bottle, Are they not in thy record?

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 Then, shall my foes turn back, in the day I cry, This, I know, for God is mine!

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 In God, will I praise with good cause: In Yahweh, will I praise with good cause;

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 In God, have I trusted, I will not fear, What can a son of earth do unto me!

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Upon me, O God, are thy vows, I will pay back praises unto thee.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 For thou hast rescued my soul from death, Wilt thou not [rescue] my feet from stumbling? That I may walk to and fro, before God, In the light of life.

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.