Psalms 51
1 To the Chief Musician. A Melody of David. When Nathan the Prophet had come to him, after he had gone in unto Bath-sheba. Be favorable unto me, O God, according to thy lovingkindness, And, in the multitude of thy compassions, blot out my transgressions;
(Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
2 Thoroughly wash me from mine iniquity, And, from my sin, make me pure;
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
3 For, my transgressions, do, I, acknowledge, And, my sin, is before me continually:
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.
4 Against thee—against thee alone, have I sinned, And, wickedness—in thine eyes, have I done, —That thou mayest, Be justified when thou speakest, —Be clear when thou judgest.
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
5 Lo! in iniquity, was I brought forth, And, in sin, did my mother conceive me.
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
6 Lo! faithfulness, hast thou desired in the inward parts, Yea, in the hidden part, wilt thou cause me to know, wisdom.
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.
7 Wilt thou cleanse me from sin with hyssop, That I may be pure? Wilt thou wash me, That I may be whiter, than snow?
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
8 Wilt thou cause me to hear joy and gladness? The bones thou hast crushed would exult.
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
9 Hide thy face from my sins, —And, all mine iniquities, blot out;
skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
10 A pure heart, create for me, O God, And, a steadfast spirit, renew within me.
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
11 Do not cast me away from thy presence, And, thy Holy Spirit, do not take from me:
kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;
12 Restore unto me the joy of thy salvation, And, with a willing spirit, wilt thou uphold me: —
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!
13 I would teach transgressors thy ways, And, sinners, unto thee, should return.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
14 Rescue me from shed-blood, O God, the God of my salvation, My tongue should shout thy righteousness;
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
15 O My Lord! my lips, wilt thou open, And, my mouth, shall declare thy praise.
Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
16 For thou wilt not desire sacrifice—that I should give it, Ascending-offering, will not please:
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
17 The sacrifices of God, are a spirit that is broken, —A heart—broken and crushed, O God, thou wilt not despise.
Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
18 Do good, in thy good-pleasure, unto Zion, Wilt thou build the walls of Jerusalem!
Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
19 Then, shalt thou desire the sacrifices of righteousness, Ascending-sacrifice and whole burnt-offering, Then, shall ascend upon thine altar, young bulls.
Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.
