Psalms 49
1 To the Chief Musician. For the Sons of Korah. A Melody. Hear ye, this all ye peoples, Give ear, all ye inhabitants of this passing world;
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Both sons of the low, And sons of the high, —Together both rich and needy: —
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 My mouth, shall speak forth Wisdom, And the soft utterance of my heart be Understanding:
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 I will bend, to a by-word, mine ear, I will open, on the lyre, mine enigma.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Wherefore should I fear in the days of calamity, Though the iniquity of them who lie in wait for me should enclose me?
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 As for them who are trusting in their wealth, —And, in the abundance of their riches, do boast themselves,
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 A brother, can none of them, redeem, he cannot give unto God a ransom for himself:
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 So costly, is the redemption of their soul, That it faileth unto times age-abiding;
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 That he should, yet, live on, continually, Should not see corruption.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 For it is seen that, the wise, die, Together with the dullard, and the brutish, do they perish, And leave, to others, their wealth:
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Their, inward thought, is that their houses are for times age-abiding, Their habitations, for generation after generation, —They give their own names unto lands!
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 But, a son of earth, though wealthy, cannot tarry, He hath made himself a by-word—Beasts, they resemble:
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 This, their way, is a folly to them, And yet, their followers, with their mouth, approve. (Selah)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Like sheep—into hades, are they driven, Death shall shepherd them, —And the upright shall have dominion over them in the morning, Even their form, is to decay, Hades, is all that remaineth of a habitation for him. (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
15 But, God, will redeem my soul, out of the hand of hades, For he will take me. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Do not fear, When a man becometh rich, When the glory of his house increaseth;
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 For, when he dieth, he shall take, nothing, his glory shall not descend after him;
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 For, though, his own self—while he lived, he used to bless, And they will praise thee, when thou doest well to thyself,
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 He shall enter as far as the circle of his fathers, Nevermore, shall they see the light.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 A son of earth though wealthy, who discerneth not, Hath made himself a by-word, Beasts, they resemble.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
