< Psalms 41 >

1 To the Chief Musician. A Melody of David. How happy is he that is attentive to the poor, In the day of calamity, will Yahweh deliver him:
(Til sangmesteren. En salme af David.) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;
2 Yahweh, will preserve him and keep him alive, And he shall be pronounced happy in the land, Do not then give him up at the desire of his enemies!
HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.
3 Yahweh, will sustain him upon the bed of sickness, All his couch, hast thou transformed in his disease.
På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.
4 I, said—O Yahweh, show me favour, heal thou my soul, for I have sinned against thee:
Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!
5 Mine enemies, speak ill of me, When will he die, and his name perish?
Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"
6 And, if he have come to see me, Falsehood, doth he speak, His own heart, gathereth iniquity to itself, he goeth forth, abroad he telleth it.
Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.
7 Together—against me, do all who hate me whisper among themselves, Against me, devise they hurt for me.
Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:
8 An infliction of the Abandoned One hath been fixed upon him, and, now that he hath lien down, he will not again rise.
"En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"
9 Even the man whom I used to salute, in whom I put confidence, who used to eat my bread, —hath magnified his heel against me!
Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.
10 But, thou, O Yahweh, show me favour and raise me up, That I may repay them.
Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.
11 Hereby, do I know that thou delightest in me, In that mine enemy shall not raise a shout over me.
Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.
12 But, as for me, In my blamelessness, hast thou held me fast, And hast caused me to stand before thee unto times age-abiding.
Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.
13 Blessed be Yahweh, the God of Israel, From the age that is past, even unto the age yet to come: Amen and Amen!
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

< Psalms 41 >