< Psalms 41 >
1 To the Chief Musician. A Melody of David. How happy is he that is attentive to the poor, In the day of calamity, will Yahweh deliver him:
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Yahweh, will preserve him and keep him alive, And he shall be pronounced happy in the land, Do not then give him up at the desire of his enemies!
Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.
3 Yahweh, will sustain him upon the bed of sickness, All his couch, hast thou transformed in his disease.
Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.
4 I, said—O Yahweh, show me favour, heal thou my soul, for I have sinned against thee:
Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.
5 Mine enemies, speak ill of me, When will he die, and his name perish?
Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.
6 And, if he have come to see me, Falsehood, doth he speak, His own heart, gathereth iniquity to itself, he goeth forth, abroad he telleth it.
Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?
7 Together—against me, do all who hate me whisper among themselves, Against me, devise they hurt for me.
Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.
8 An infliction of the Abandoned One hath been fixed upon him, and, now that he hath lien down, he will not again rise.
Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.
9 Even the man whom I used to salute, in whom I put confidence, who used to eat my bread, —hath magnified his heel against me!
De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.
10 But, thou, O Yahweh, show me favour and raise me up, That I may repay them.
Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
11 Hereby, do I know that thou delightest in me, In that mine enemy shall not raise a shout over me.
Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.
12 But, as for me, In my blamelessness, hast thou held me fast, And hast caused me to stand before thee unto times age-abiding.
Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.
13 Blessed be Yahweh, the God of Israel, From the age that is past, even unto the age yet to come: Amen and Amen!
Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.