Psalms 146

1 Praise ye Yah, Praise, O my soul, Yahweh.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 I will praise Yahweh while I live! I will make melody to my God while I continue!

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

3 Do not ye trust in nobles, in a son of man who hath no deliverance:

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 His spirit, goeth forth, he returneth to his ground, In that very day, his thoughts perish.

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

5 How happy is he that hath the GOD of Jacob as his help, whose hope, is on Yahweh his God: —

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

6 Who made The heavens and the earth, The sea and all that is therein, Who keepeth faithfulness to times age-abiding:

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 Who executeth justice for the oppressed, who giveth food to the famishing, Yahweh, who liberateth prisoners;

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 Yahweh, who opened [the eyes of] the blind, Yahweh, who raiseth the prostrate, Yahweh, who loveth the righteous;

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 Yahweh, who preserveth sojourners, The fatherless and widows, he relieveth, —but, the way of the lawless, he overturneth.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 Yahweh, will reign, to times age-abiding, Thy God, O Zion, to generation after generation. Praise ye Yah!

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!