< Psalms 129 >

1 A Song of Ascents. Many a time, have they harassed me from my youth, well may Israel say:
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 Many a time, have they harassed me from youth, yet have they not prevailed against me.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Upon my back, have ploughmen ploughed, They have lengthened their furrow!
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Yahweh, is righteous, He hath cut asunder the cords of the lawless.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Let all who hate Zion, be ashamed and shrink back:
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Let them become like the grass of housetops, which, before it is pulled up, hath withered;
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 Wherewith no reaper, hath filled his hand, nor binder, his bosom:
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Neither have the passers-by ever said, The blessing of Yahweh, be unto you, —We have blessed you in the Name of Yahweh.
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

< Psalms 129 >