Psalms 110

1 David’s. A Melody. The declaration of Yahweh to my Lord—Sit thou at my right hand, Until I make thy foes thy footstool.

(Af David. En Salme.) HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

2 Thy sceptre of strength, will Yahweh extend out of Zion, Tread thou down, in the midst of thy foes.

Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

3 Thy people, will freely offer themselves, in the day of thine army, —in the splendours of holiness, out of the womb of the dawn, To thee, [shall spring forth] the dew of thy youth.

Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.

4 Yahweh, hath sworn—and will not repent, Thou, [shalt be] a priest unto times age-abiding, after the manner of Melchizedek.

HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."

5 My Lord, on thy right hand, —hath shattered—in the day of his anger—kings;

Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,

6 He will judge among the nations—full of dead bodies! He hath shattered the head over a land far extended:

blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.

7 Of the torrent in the way, will he drink; —For this cause, will he lift up [his] head.

Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.