< Psalms 105 >
1 Give ye thanks to Yahweh, Call upon his Name, Make known, among the peoples, his doings;
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Sing ye to him, Make ye music to him, Speak ye of all his wonders.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Make your boast in his holy Name, Joyful be the heart of them who are seeking Yahweh.
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Search out Yahweh and his strength, Seek diligently his face at all times.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Remember his wonders which he hath done, His portents, and the just decisions of his mouth.
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 O ye Seed of Abraham—his servants, Sons of Jacob—his chosen ones:
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Yahweh himself, is our God, Through all the land, are his just decision.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 He hath remembered, unto times age-abiding, his covenant, The word he commanded, to a thousand generations;
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 Which he solemnised with Abraham, and his oath, to Isaac;
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 And confirmed it unto Jacob for a statute, To Israel, as a covenant age-abiding;
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 Saying, To thee, will I give the land of Canaan, As your inherited portion;
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 While as yet they were men easily counted, —A very few, and sojourners therein;
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 And they wandered from nation to nation, From a kingdom, to another people.
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 He suffered no son of earth to oppress them, And reproved—for their sakes—[even] kings!
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 Ye may not touch mine Anointed ones, And, to my Prophets, may ye do no wrong.
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt”.
16 Then called he a famine over the land, All the staff of bread, he brake;
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 He sent before them a man, For a slave, was he sold—[even] Joseph;
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 They forced, into a fetter, his foot, Into the iron, entered his soul;
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 Until the time when his word came to pass, Speech of Yahweh, proved him;
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 The king sent, and set him free, One having dominion over peoples, yet loosed he his bonds;
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 He appointed him lord to his household, And one having dominion over all he possessed;
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 That he might bind his rulers as he pleased, And, his elders, he might embue with wisdom.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 So Israel came into Egypt, And, Jacob, sojourned in the land of Ham;
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 And he made his people exceeding fruitful, —And caused them to become stronger than their adversaries.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 He let them turn their heart—To hate his people, To deal treacherously with his servants;
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 He sent Moses his servant, Aaron, whom he had chosen.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 He set among them his threatening signs, And his wonders, in the land of Ham;
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 He sent darkness, and made it dark, But they rebelled against his words;
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 He turned their waters into blood, And so caused their fish to die;
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Their land swarmed with frogs, In the chambers of their kings!
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 He spake, and there came in the gad-fly, Gnats, in all their bounds;
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 He made their showers—hail, A fire flaming throughout their land;
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 And he smote their vines, and their fig-trees, And brake in pieces the trees of their bounds;
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 He spake—then came the swarming locust, —The devouring locust, and that without number;
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 And devoured all the herbage in their land, And devoured the fruit of their ground.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Then smote he every firstborn in their land, The beginning of all their strength;
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Thus brought he them forth, with silver and gold, Nor was there, throughout his tribes, one that faltered;
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Egypt rejoiced when they went out, For the dread of them had fallen upon them.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 He spread out a cloud as a covering, And fire, to give light by night,
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 They asked, and he brought in the quail, —And, with the bread of the heavens, he satisfied them;
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 He opened the rock, and there gushed forth waters, They flowed along, through parched places, as a river;
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 For he remembered his holy word, With Abraham his servant.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 Thus brought he forth his people with gladness, —With shouts of triumph, his chosen ones;
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 And gave them, the lands of the nations, And, of the toil of the peoples, took they possession:
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 In order that they might observe his statutes, And, over his laws, might keep watch, Praise ye Yah.
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!