< Proverbs 9 >
1 Wisdom, hath builded her house, hath hewn out her seven pillars;
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 hath slaughtered her beasts, hath mingled her wine, hath even set in order her table;
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 hath sent forth her maidens, She crieth aloud, upon the tops of the heights of the city:
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 Whoso is simple, let him turn in hither, as for him that lacketh sense, she saith to him—
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 Come, feed on my food, and drink of the wine I have mingled;
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Forsake the simple ones, and live, and advance in the way of understanding.
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 He that rebuketh a scoffer, getteth to himself contempt, and, he that reproveth a lawless man, [getteth to himself] his shame.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Do not reprove a scoffer, lest he hate thee, Reprove a wise man, and he will love thee.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Give to a wise man, and he will be wiser still, Inform a righteous man, and he will increase learning.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 The beginning of wisdom, is the reverence of Yahweh, and, the knowledge of the Holy, is understanding;
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 For, by me, shall be multiplied—thy days, and there be added to thee—the years of life.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 If thou art wise, thou art wise for thyself, but, if thou scoff, alone, shalt thou bear it.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 The woman Stupidity, is boisterous, so simple that she knoweth not what she would do;
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 So she sitteth at the entrance of her house, upon a seat, in the heights of the city;
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 To invite them who pass by the way, who are going straight on in their paths:
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 Whoso is simple, let him turn aside hither, and, as for him that lacketh sense, she saith to him:
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 Stolen waters, will be sweet, —and a secret meal, will be pleasant;
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
18 But he knoweth not, that the shades are there; In the depths of hades, are her guests. (Sheol )
Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb. (Sheol )