< Proverbs 8 >

1 Doth not, wisdom, cry aloud? and, understanding, send forth her voice?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 At the top of the high places above the way, at the place where paths meet, she taketh her stand:
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 Beside the gates, at the entrance of the city, —at the going in of the openings, she shouteth: —
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 Unto you, O men, I call, and, my voice, is unto the sons of men;
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Understand, ye simple ones, shrewdness, and, ye dullards understand sense;
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Hear, for, princely things, will I speak, and the opening of my lips shall be of equity;
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 For, faithfulness, shall my mouth softly utter, but, the abomination of my lips, shall be lawlessness;
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 In righteousness, shall be all the sayings of my mouth, nothing therein, shall be crafty or perverse;
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 All of them, shall be plain, to them who would understand, and just, to such as would gain knowledge.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Receive my correction, and not silver, and knowledge, rather than choicest gold.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 For better is wisdom, than ornaments of coral, and, no delightful things, can equal her.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 I, wisdom, inhabit shrewdness, —and, the knowledge of sagacious things, I gain.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 The reverence of Yahweh, is to hate wickedness: pride, arrogance, and the way of wickedness; And a mouth of perverse things, do I hate.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Mine, are counsel, and effective working, I, am understanding, mine, is valour:
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 By me, kings reign, and dignitaries decree righteousness;
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 By me, rulers govern, and nobles—all the righteous judges:
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 I love, them who love me, and, they who diligently seek me, find me:
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Riches and honour, are with me, lordly wealth, and righteousness;
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Better is my fruit, than gold—yea fine gold, and mine increase, than choice silver;
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 In the way of righteousness, I march along, in the middle of the paths of justice:
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 That I may cause them who love me to inherit substance, and, their treasuries, I may fill.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Yahweh, had constituted me the beginning of his way, before his works, at the commencement of that time;
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 At the outset of the ages, had I been established, in advance of the antiquities of the earth;
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 When there was no resounding deep, I had been brought forth, when there were no fountains, abounding with water;
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Ere yet the mountains had been settled, before the hills, had I been brought forth;
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 Or ever he had made the land and the wastes, or the top of the dry parts of the world:
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 When he prepared the heavens, there, was I! When he decreed a vault upon the face of the resounding deep;
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 When he made firm the skies above, when the fountains of the resounding deep, waxed strong;
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 When he fixed for the sea its bound, that, the waters, should not go beyond his bidding, when he decreed the foundations of the earth: —
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Then became I beside him, a firm and sure worker, then became I filled with delight, day by day, exulting before him on every occasion;
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 Exulting in the fruitful land of his earth, Yea, my fulness of delight, was with the sons of men.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Now, therefore, ye sons, hearken to me, for how happy are they who, to my ways, pay regard!
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Hear ye correction, and be wise, and do not neglect.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 How happy the man that doth hearken to me, —keeping guard at my doors, day by day, watching at the posts of my gates;
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 For, he that findeth me, findeth life, and hath obtained favour from Yahweh;
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 But, he that misseth me, wrongeth his own soul, all who hate me, love death.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.

< Proverbs 8 >