< Proverbs 7 >
1 My son, keep my sayings, and, my commandments, treasure by thee;
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Keep my commandments and live, and mine instruction, as the pupil of thine eye;
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Bind them upon thy fingers, write them, on the tablet of thy heart;
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Say unto wisdom, My sister, thou! and, an acquaintance, call thou, understanding:
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 That thou mayest be kept, from the woman that is a stranger, from the female unknown, who, with her speeches, doth flatter.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 For, in the window of my house, through my lattice, I looked out;
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 And saw among the simple ones, discerned among the youths, A young man lacking sense;
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Passing through the street, near her corner, and, on the way to her house, he sauntered along;
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 In the twilight, in the evening of the day, in the midst of the night, and the gloom;
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 And lo! a woman, came to meet him, attired as one unchaste, of a wily heart.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Boisterous, is she, and rebellious, In her house, abide not her feet;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Now outside, now in the broadways, and, near every corner, she lieth in wait:
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 So she caught him, and kissed him, and, embolding her face, she said to him:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 Peace-offerings, are by me, to-day, have I paid my vows;
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 For this cause, came I forth to meet thee, to seek diligently thy face, and I have found thee:
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Coverlets, have I spread on my couch of pleasure, dark-hued stuffs, of the yarn of Egypt;
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 I have sprinkled my bed, with myrrh, aloes, and cinnamon:
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Come! let us take our fill of endearments, until morning, let us delight ourselves with caresses;
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 For the husband is not in his house, he hath gone on a journey afar;
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 A bag of silver, hath he taken in his hand, On the day of the full moon, will he enter his house.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 She turneth him aside, with her great persuasiveness, —with the flattery of her lips, she compelleth him:
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Going after her instantly, as an ox, to the slaughter, he entereth, and, as in fetters, unto the correction of a fool.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 Until an arrow cleaveth his liver, as a bird hasteth into a snare, and knoweth not, that, for his life, it is!
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Now, therefore, ye sons, hearken unto me, and attend, to the sayings of my mouth;
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Let not thy heart, turn aside to her ways, Do not go astray, in her paths.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 For, many, wounded, hath she caused to fall, —yea strong men, slain wholly by her:
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
27 Ways to hades, are in her house, descending into the chambers of death. (Sheol )
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. (Sheol )