Proverbs 30
1 The words of Agur, son of Jakeh, [even] the oracle, —The utterance of the man, for Ithiel, for Ithiel and Ucal.
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Surely, more brutish, am, I, than any man, nor doth, the understanding of a son of earth, pertain to me;
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Neither have I learned wisdom, nor, the knowledge of the Holy Ones, can I acquire.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Who hath ascended the heavens and then descended? Who hath gathered the wind into his two hands? Who hath wrapped up the waters in a mantle? Who hath set up all the ends of the earth? What is his name and what the name of his son, when thou knowest?
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Every saying of God is refined, A shield, is, he, to them who seek refuge in him.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Do not add unto his words, lest he convict thee, and thou be found false.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Two things, have I asked of thee, withhold them not from me, ere yet I die:
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Vanity and falsehood, remove far from me, Neither poverty nor riches, give me, Feed me with the food appointed me:
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 Lest I be full, and deny, and say—Who is Yahweh? or lest I be impoverished and steal, and do violence to the Name of my God.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Do not slander a servant to his master, lest he revile thee, and thou be found guilty.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 A generation! Its father, it revileth, and, its mother, it doth not bless.
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 A generation! Pure in its own eyes, yet, from its filth, hath it not been bathed,
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 A generation! How lofty are its eyes, and its eyelashes uplifted.
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 A generation! Swords, are its teeth, and, knives, its incisors, —to devour the humbled out of the earth, and the needy, from among men.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 The vampire, hath two daughters, Give! Give! Three, there are will not be satisfied, four, have not said, Enough!
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Hades, and barrenness, —A land not satisfied with water, and fire, that saith not, Enough! (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 The eye that mocketh a father, and despiseth to obey a mother, the ravens of the valley shall pick it out, and the young of the eagle shall eat it.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Three, things there are, too difficult for me, yea, four, which I do not understand:
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 The way of an eagle in the heavens, the way of a serpent on the rock, —the way of a ship in the heart of the sea, and the way of a man with a maid.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 So, is the way of a woman committing adultery, —she eateth, and wipeth her mouth, and saith, I have done no iniquity!
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 Under three things, a land is stirred, yea, under four, she cannot bear up:
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 Under a servant, when he reigneth, and a base man, when he is surfeited with food;
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 Under a hateful woman, when she is married, and a handmaid when she driveth out her mistress.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Four, things there are, the small of the earth, —yet, they, are wiser than the wise:
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 The ants, a people, not strong, —yet prepare they, in summer, their food;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 The conies, a people of, no power, yet set they, among the crags, their house;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 King, is there none, to, the locusts, —yet go forth in swarms, do they all;
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 The lizard, with hands, reneweth its hold, —yet, the same, is in the palaces of the king.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Three, things there are which step along well, ye, four, which excel in going:
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 The lion, hero among beasts, which turneth aside from the face of no one;
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 The greyhound, or the he-goat, —and a king, having a band of soldiers with him.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 If thou hast acted basely by lifting thyself up, —if thou hast plotted evil, [put thy] hand to [thy] mouth!
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Surely, the pressing of milk, bringeth forth curd, and, the pressing of the nose, bringeth forth blood, and, the pressing of wrath, bringeth forth strife.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
