Proverbs 26
1 As snow in summer, and as rain in harvest, so, unbecoming to a dullard is honour.
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
2 As a sparrow in wandering, as a swallow in flying, so, a causeless curse, shall not alight.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
3 A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the back of dullards.
En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
4 Do not answer a dullard, according to his folly, lest, even thou thyself, become like him;
Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
5 Answer a dullard according to his folly, lest he become wise in his own eyes.
Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
6 One who cutteth off feet, one who drinketh down wrong, is he who sendeth a message by the hand of a dullard.
Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
7 Useless are the legs of the lame, and a proverb, in the mouth of a dullard.
Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
8 Like tying a stone to a sling, so, is he that giveth honour, to a dullard.
Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 A brier cometh into the hand of a drunken-man, a proverb into the mouth of dullards.
Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
10 [As] an archer who woundeth every thing, [so] one who hireth a dullard, and a drunkard crossing the sea.
Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
11 As, a dog, returneth onto his own vomit, a dullard, repeateth his folly.
Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
12 Thou hast seen a man wise in his own eye, —more hope of a dullard, than of him!
Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
13 Saith the sluggard, A roaring lion in the road! A tearing lion in the midst of the broadways.
Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
14 The door, turneth on its hinges, and, the sluggard, upon his bed.
Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
15 The sluggard burieth his hand in the dish, he is too lazy to bring it back to his mouth.
Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
16 Wiser is the sluggard in his own eyes, than, seven persons, who can answer with judgment.
Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17 As he who layeth hold of the ears of a dog, is a passer-by, who giveth vent to his wrath over a quarrel, not his!
Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18 As a madman throwing firebrands, arrows and death,
Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
19 So, is a man who deceiveth his neighbour, and saith, Was not, I, in sport?
saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20 Without wood a fire is quenched, and, where there is no tattler, strife is hushed.
Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
21 Black coal to burning blocks, and wood to fire, so is a contentious man, for kindling strife.
Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 the words of a tattler, are dainties, they, therefore go down into the chambers of the inner man.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
23 Dross silver overlaid upon earthenware, so are burning lips, with a mischievous heart:
Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24 With his lips, the hater dissembleth, but, within himself, he layeth up deceit:
Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25 Though he make gracious his voice, do not trust him, for, seven abominations, are in his heart:
Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26 Hatred may clothe itself with guile, his wickedness shall be disclosed in the convocation.
Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
27 He that diggeth a pit, thereinto, shall fall, and, he that rolleth a stone, upon himself, shall it return.
Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
28 A false tongue, hateth them who are crushed by it, and, a flattering mouth, worketh occasion of stumbling.
En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
