Proverbs 24
1 Be not thou envious of wicked men, neither crave to be with them;
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 For, violence, their heart muttereth, and, mischief, their lips do speak.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 In wisdom, is a house builded, and, in understanding, is it established;
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 And, in knowledge, chambers are filled, with all acquisitions, costly and fair.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 A wise man, is mighty, and, a man of knowledge, becometh alert in vigour.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Surely, with concerted measures, shalt thou make for thyself war, and, success, lieth in the greatness of the counsellor.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Unattainable to a foolish man, are the dictates of wisdom, in the gate, he openeth not his mouth.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 He that deviseth to do mischief, him, shall men call, a master of plots.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 The purpose of folly, is sin, and, an abomination to mankind, is a buffoon.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Thou hast been slothful in the day of straitness, Strait, is thy strength.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Deliver thou such as are being led forth to death, and, them who are tottering to slaughter, oh that thou wouldst hold back!
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Though thou say, Lo! we knew not this, Shall not, he that proveth hearts, himself, discern? And, he that formeth thy soul, himself, know? and bring back to a son of earth according to his deed?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 My son, eat thou honey, because it is good, —and droppings from the comb [because they are] sweet to thy palate:
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 Thus, take knowledge of wisdom, for thine own soul; If thou find it, then there is a future, and, thine expectation, shall not be cut off.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Do not lie in wait, thou lawless man, against the home of the righteous, —neither destroy thou his place of rest;
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 For, seven times, may the righteous fall and yet arise, but, lawless men, shall stumble into calamity.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 When thine enemy falleth, do not thou rejoice, and, when he stumbleth, let not thy heart exult:
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Lest Yahweh see it, and it be wicked in his eyes, and he turn away from him his anger.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Burn not with vexation against evil doers, be not envious of lawless men;
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 For there shall be no future for the wicked, The lamp of the lawless, shall go out.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Revere thou Yahweh, my son, and the king, and, with the fickle, have thou no fellowship;
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 For, suddenly, shall arise their calamity; and, the misfortune of their years, who knoweth?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 These things also, concern the wise, To take note of faces in judgment, is not good.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 He that saith to the lawless man, Righteous, thou art, peoples shall denounce him, populations shall curse him;
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 But, to reprovers, one should be pleasant, and, upon them, should come an excellent blessing:
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Lips, should one kiss with one who answereth in right words.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Prepare, in the open, thy work, and make ready, in the field, for thyself, Afterwards, shalt thou build thy house.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Do not become a needless witness against thy neighbour, so mightest thou open too wide thy lips:
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Do not say—According to what he hath done to me, so, will I do to him, I will repay every one according to his work.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 By the field of the sluggard, I passed, and by the vineyard of a man lacking sense;
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 And lo! there had come up all over it—thorns, there had covered the face thereof—thistles, and, the stone fence thereof, had been thrown down.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 So I observed it, for myself, I applied my heart, I looked—I accepted correction:
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 A little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to rest:
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 So shall come in, as a highwayman, thy poverty, and, thy want, as one armed with a shield.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
