Proverbs 23
1 When thou sittest to eat with a ruler, thou shalt consider well, what is before thee;
Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 And shalt put a knife to thy throat, if, of great appetite, thou art:
og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Do not crave his dainties, for, the same, are deceitful food.
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
4 Do not toil to get wealth, of thine own understanding, forbear:
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Wilt thou let thine eye fly thereupon, when it is nothing? for it will, surely make, itself wings, Like an eagle, will it wing its way across the heavens.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Do not eat the food of him that hath a begrudging eye, neither crave thou his dainties;
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
7 For, just as he hath thought in his own mind, so, he is: Eat and drink! he may say to thee, but, his heart, is not with thee.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
8 As for thy morsel thou hast eaten, thou shalt vomit it, so shalt thou waste thy things so sweet.
Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 In the ears of a dullard, do not speak, for he will despise the good sense of thy words.
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Do not move back the ancient boundary, and, into the fields of the fatherless, do not enter;
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
11 For, their near of kin, is strong, he, will plead their cause with thee.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Bring, to correction, thy heart, and thine ears, to the sayings of knowledge.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Do not withhold, from a child, correction, When thou smitest him with the rod, he shall not die:
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 My son! if thy heart be wise, my heart shall rejoice, even mine.
Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16 So shall my reins exult, when thy lips speak the things that are right.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17 Let not thy heart be envious of sinners, only of the reverence of Yahweh, all day long;
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
18 For surely there is a future, and, thine expectation, shall not be cut off.
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 Hear, thou, my son, and be wise, and lead forward, in duty, thy heart.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Do not be among them who tipple with wine, —among them who are gluttons;
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 For, the tippler and the glutton, shall come to poverty, and, rags, shall Slumber put on!
thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Hearken to thy father here, who begat thee, and despise not, when she is old, thy mother.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Truth, buy thou, but do not sell, wisdom, and correction, and understanding.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Greatly shall exult, the father of a righteous man, and, he that begetteth a wise son, shall rejoice in him:
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Rejoice shall thy father and thy mother, yea she, shall exult, who bare thee.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Oh give, my son, thy mind unto me, and let, thine eyes, observe, my ways;
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 For, a deep chasm, is the unchaste woman, and, a narrow pit, the female unknown;
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Yea, she, as for prey, lieth in wait, and, the treacherous among mankind, she causeth to abound.
ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Who hath woe? Who hath outcry of pain? Who hath contentions? Who hath complaining? Who hath needless wounds? Who hath dullness of eyes?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 They who tarry over wine, they who go in to search for mixed wine.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Do not look on wine when it becometh red, when it giveth in the cup its sparkle, glideth down smoothly.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 Its after effect, is that, like a serpent, it biteth, and, like a viper, it doth sting.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Thine eyes, will see strange women, and, thy heart, will speak perverse things:
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 So shalt thou become, as one lying down in the heart of the sea, —or as one lying down on the top of the mastgear:
du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
35 They smote me—I felt no pain, They struck me down—I noticed it not, —When shall I wake up? I will go on, I will seek it, again!
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
