Proverbs 15
1 A soft answer, turneth away wrath, but a cutting word raiseth anger.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 The tongue of the wise, adorneth knowledge, —but, the mouth of dullards, belcheth out folly.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 In every place, are the eyes of Yahweh, observing the evil and the good.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 Gentleness of the tongue, is a tree of life, but, crookedness therein, a grievous wound in the spirit.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 A foolish [son], spurneth the correction of his father, but, he that heedeth a reproof, sheweth prudence.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 The household of the righteous man, is a great treasure, but, in the increase of the lawless, is disturbance.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 The lips of the wise, scatter abroad knowledge, but, the heart of dullards, is not right.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 The sacrifice of lawless men, is an abomination to Yahweh, but, the prayer of the upright, is his delight.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 An abomination to Yahweh, is the way of the lawless, but, the pursuer of righteousness, he loveth.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 There is, grievous correction, for him that forsaketh the right path, He that hateth rebuke, shall die.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 Hades and destruction, are before Yahweh, how much more then, the hearts of the sons of men. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 A scoffer, loveth not, one who reproveth him, unto the wise, doth he not go.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 A joyful heart, maketh a pleasing countenance, —but, in sorrow of heart, is a stricken spirit.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 The heart of the intelligent, seeketh knowledge, but, the mouth of dullards, feedeth on folly.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 All the days of the afflicted, are sorrowful, but, a cheerful heart, is a continual banquet.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Better is a little, with the reverence of Yahweh, than great treasure, and disquietude therewith.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Better is an allowance of herbs, and love, there, than a fatted ox, and hatred therewith.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 A wrathful man, stirreth up strife, but, he that is slow to anger, calmeth contention.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 The way of the sluggard, is like a thorn hedge, but, the path of the upright, is a raised road.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 A wise son, maketh a glad father, —but, a dullard, despiseth his own mother.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Folly, is joy to him that lacketh sense, —but, a man of understanding, taketh a straight course.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Plans, are frustrated, for lack of consultation, but, by the multitude of counsellors, shall counsel, be established.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 A man hath joy, in the answer of his own mouth, and, a word in its season, —how good!
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 The house of proud men, will Yahweh tear down, but he will maintain the boundary of the widow.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 An abomination to Yahweh, are the plottings of the wicked, but, with the pure, are sayings of sweetness.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 He, troubleth his own house, who graspeth with greed, but, he that hateth gifts, shall live.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 The heart of the righteous, studieth to answer, but, the mouth of the lawless, belcheth out mischiefs.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 Far off is Yahweh, from the lawless, but, the prayer of the righteous, will he hear.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 The sparkling of bright eyes, rejoiceth the heart, Good news, giveth marrow to the bones.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 The ear that heareth the reproof which giveth life, in the midst of the wise, shall remain.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 He that declineth correction, despiseth his own soul, but, he that heareth reproof, gaineth sense.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 The reverence of Yahweh, is the correction of wisdom, and, before honour, is humility.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
