< Proverbs 12 >

1 He that loveth correction, loveth knowledge, but, he that hateth reproof, is brutish.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 A good man, obtaineth favour from Yahweh, but, a man of wicked devices, will he condemn.
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 A son of earth, shall not be established, by lawlessness, but, the root of the righteous, shall not be disturbed.
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 A virtuous woman, is the crown of her husband, but, a veritable decay in his bones, is she that causeth shame.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 The plans of the righteous, are just, but, the counsels of the lawless, are deceitful.
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 The words of the lawless, are—of lying in wait for blood, but, the mouth of the upright, shall deliver them.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 Overthrown are the lawless and they are not, but, the house of the righteous, shall stand.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 In proportion to his prudence, is a man, to be praised, but, the perverse in heart, shall be an object of contempt.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Better slighted, and have a servant, than to honour oneself, and come short of bread.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 A righteous man, regardeth the desire of his beast, but, the compassions of the lawless, are cruel.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 He that tilleth his land, shall be filled with food, but, he that runneth after worthless men, lacketh sense.
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 A lawless man craveth the prey of the wicked, but, the root of the righteous, is enduring.
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 By the transgression of the lips, is the wicked man, ensnared, but the righteous, cometh out of distress.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 Of the fruit of a man’s mouth, shall he be satisfied with good, and, the dealing of the hands of a son of earth, shall be paid back to him.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 The way of the foolish, is right in his own eyes, but, he that hearkeneth to counsel, is wise.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 A foolish man, on the [same] day, letteth his vexation be known, but, he that concealeth an affront, is prudent.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 He that whispereth faithfulness, declareth righteousness, but, a false witness, is a fraud.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 There is who babbleth, as with thrusts of a sword, but, the tongue of the wise, hath healing.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 A lip that is faithful, shall be firm to futurity, but, only for a twinkling, is the tongue that is false.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Deceit, is in the heart of contrivers of mischief, but, to the counsellors of peace, shall be joy.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 Unseemly to the righteous, is any trouble, but, the lawless, are full of misfortune.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 An abomination to Yahweh, are lips that are false, but, he that dealeth faithfully, is his delight.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 A prudent man, concealeth knowledge, but, the heart of dullards, proclaimeth folly.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 The hand of the diligent, shall bear rule, but, the indolent, shall come under tribute.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 When anxiety is in the heart of a man, one may bow him down, but, a good word, maketh him glad.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 The righteous man guideth his neighbour, but, the way of the lawless, leadeth them astray.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 Indolence, roasteth not, his own game, but, the substance of a man, is precious, when he is diligent.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 In the way of righteousness, is life, and, in the path thereof, immortality,
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.

< Proverbs 12 >