< Mark 15 >
1 And, straightway, early, when they had made, a council, the High-priest, with the Elders, and Scribes, and all the High-council, binding Jesus, led him away, and delivered him up unto Pilate.
Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
2 And Pilate questioned him—Art, thou, the king of the Jews? And, he, answering him, saith—Thou, sayest.
Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
3 And the High-priests began to accuse him, of many things.
Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
4 And, Pilate, again, was questioning him, [saying]—Answerest thou, nothing? See! of how many things, they are accusing thee!
Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!”
5 But, Jesus, no further, answered, anything, so that Pilate began to marvel.
Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig.
6 Now, at feast time, he was wont to release unto them one prisoner, whom they were claiming.
Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
7 And there was the so-called Barabbas, with the rebels, bound, even with them who, in the rebellion, had committed, murder.
Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord.
8 And, going up, the multitude began to be claiming—according as he was wont to do for them.
Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
9 But, Pilate, answered them, saying—Will ye, I release unto you, the King of the Jews?
Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?”
10 For he was getting to know that, for envy, had [the High-priests] delivered him up.
Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
11 But, the High-priests, stirred up the multitude, that, rather Barabbas, he should release unto them.
Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
12 But, Pilate, again answering, was saying unto them—What then shall I do with him whom ye call, the King of the Jews?
Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?”
13 And, they, again, cried out—Crucify him!
Men de raabte atter: „Korsfæst ham!”
14 But, Pilate, was saying unto them—Why! what, evil, hath he done? And, they, vehemently, cried out—Crucify him!
Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!”
15 And Pilate, being minded to do what would satisfy, the multitude, released unto them Barabbas, and delivered up Jesus, having scourged him, that he should be crucified.
Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
16 And, the soldiers, led him away, inside the court, which is a judgment-hall, —and called together the whole band;
Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
17 and they array him in purple, and set upon him, when they have plaited it; a crown of thorns, —
Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham.
18 and began to be saluting him—Joy to thee! King of the Jews!
Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
19 and were striking him on the head with a reed, and were spitting at him, —and, bowing their knees, were doing him homage.
Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.
20 And, when they had mocked him, they put off him, the purple, and put on him, his own garments. And they lead him forth, that they may crucify him.
Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
21 And they impress a certain passer-by, Simon a Cyrenian, coming from a field, the father of Alexander and Rufus, —that he may carry his cross.
Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.
22 And they bring him unto the Golgotha place, which is, being translated, Skull-place.
Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”.
23 And they would have given him, myrrhed wine, —who, however, received it not.
Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
24 And they crucify him, and part asunder his garments, casting a lot upon them—who should have anything.
Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
25 And it was the third hour, and they crucified him.
Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
26 And the inscription of his accusation, had been inscribed—THE KING OF THE JEWS.
Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.”
27 And, with him, they crucify, two robbers, one on his right hand, and one on his left.
Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
[Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.”]
29 And, the passers-by, were reviling him, shaking their heads, and saying—Aha! thou who wast pulling down the shrine, and building one in three days!
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
30 Save thyself, —coming down from the cross.
frels dig selv ved at stige ned af Korset!”
31 Likewise, the High-priests also, mocking one to another, with the Scribes, were saying—Others, he saved, himself, he cannot save!
Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
32 The Christ, the King of Israel—let him come down now from the cross, that we may see and believe. And, they who had been crucified with him, were casting it in his teeth.
Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!” Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.
33 And, when it was the sixth hour, darkness, came on all the land—until the ninth hour;
Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
34 and, at the ninth hour, Jesus, uttered a cry, with a loud voice—Eloi! Eloi! lama sabachthanei? which is, being translated—My God! [My God!] to what end, didst thou forsake me?
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?” det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
35 And, some of the by-standers, having heard, were saying—See! Elijah, he calleth!
Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.”
36 And one, running, filled a sponge with vinegar, and, putting it about a reed, was giving him to drink, saying—Stay! let us see whether Elijah is coming, to take him down!
Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.”
37 But, Jesus, sending out a loud voice, ceased to breathe.
Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede.
38 And, the veil of the Temple, was rent into two, from top to bottom.
Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
39 Now the centurion, who was standing near, out over against him, seeing, that, thus, he ceased to breathe, said—Truly, this man, was God’s son!
Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.”
40 And there were, women also, from afar, looking on, —among whom were both Mary the Magdalene, and Mary the mother of James the Little and Joses, and Salome;
Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
41 who, when he was in Galilee, used to follow him, and minister unto him, —and many other women, who had come up with him unto Jerusalem.
hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham.
42 And evening, already, having begun, since it was a preparation, that is, the eve of a Sabbath,
Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
43 Joseph of Arimathaea, a noble counsellor, who, also himself, was awaiting the kingdom of God, came; and, venturing, went in unto Pilate, and claimed the body of Jesus.
kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
44 But, Pilate, wondered whether, already, he was dead; and, calling near the centurion, questioned him—whether he had, already, died.
Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
45 And, getting to know from the centurion, he presented the corpse unto Joseph.
og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
46 And, buying a fine Indian cloth, he took him down, and wrapped him about with the cloth, and laid him in a tomb, which had been hewn out of a rock, —and rolled near a stone upon the door of the tomb.
Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven.
47 Now, Mary the Magdalene, and Mary the mother of Joses, were viewing how he had been laid.
Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.