< Leviticus 24 >
1 And Yahweh spake unto Moses, saying:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 Command the sons of Israel, That they bring unto thee—pure oil olive, beaten, for giving light, —to cause the lamp to burn up continually.
Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på.
3 Outside the veil of the testimony, in the tent of meeting, shall Aaron order it, from evening until morning, before Yahweh continually, —a statute age-abiding, to your generations.
I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal Aron gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften til Morgen for HERRENs Åsyn. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt;
4 Upon the pure lampstand, shall he order the lamps, —before Yahweh, continually.
på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENs Åsyn, så de kan brænde bestandig.
5 And thou shalt take fine meal, and bake it, in twelve cakes, —of two-tenths, shall each cake be.
Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage,
6 And thou shalt set them in two rows, six in a row, —upon the pure table, before Yahweh.
og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet for HERRENs Åsyn;
7 And thou shalt put upon each row pure frankincense, —so shall it belong unto the bread as a memorial, an altar-flame unto Yahweh.
på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være Brødenes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.
8 Sabbath day by sabbath day, shall he order it before Yahweh continually, —from the sons of Israel as an age-abiding covenant:
Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for HERRENs Åsyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt.
9 so shall it be for Aaron and for his sons, and they shall eat it in a holy place, —for most holy, shall it be unto him from among the altar-flames of Yahweh, a statute age-abiding.
De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem på et helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en evig, retmæssig Del af HERRENs Ildofre.
10 And forth went the son of a woman of Israel—he being the son of a man of Egypt—in the midst of the sons of Israel;
En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit,
11 and the son of the woman of Israel, and a man of Israel, reviled one another in the camp. And the son of the Israelitish woman uttered contemptuously the Name, and reviled. So they brought him in unto Moses, —now, the name of his mother, was Shelomith, daughter of Dibri, of the tribe of Dan;
og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme.
12 and they put him in ward, —that a clear answer might be given to them at the mouth of Yahweh.
Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af HERRENs Mund.
13 Then spake Yahweh unto Moses, saying:
Og HERREN talede til Moses og sagde:
14 Bring forth him that reviled unto the outside of the camp, then shall all that heard [him] lean their hands upon his head, —and all the assembly shall stone him.
Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham.
15 And, unto the sons of Israel, shalt thou speak saying, —What man soever curseth his God shall bear his sin.
Og du skal tale til Israeliterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd;
16 And, he that contemptuously uttereth the name of Yahweh, shall be, surely put to death, all the assembly shall, surely stone, him, —as the sojourner so the home-born, when he contemptuously uttereth the Name, he shall be put to death.
og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet.
17 And, when, any man, by smiting taketh the life of any human being, he shall be surely put to death,
Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden.
18 And he that by smiting taketh away the life of a beast, shall make it good, —life for life.
Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr.
19 And, when, any man, inflicteth a blemish upon his neighbour, as he hath done, so, shall it be done to him:
Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet,
20 fracture for fracture, eye for eye, tooth for tooth, as he inflicteth a blemish upon a human being, so, shall one be inflicted upon him.
Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv.
21 And he that killeth a beast, shall make it good, -and he that killeth a human being, shall be put to death.
Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.
22 One rule, shall ye have, as the sojourner, so the home-born, shall be, —For, I—Yahweh, am your God.
En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel som for den indfødte; thi jeg er HERREN eders Gud!
23 So then Moses spake unto the sons of Israel, and they took forth the reviler, unto the outside of the camp, and stoned him with stones. Thus, the sons of Israel did, as Yahweh commanded Moses.
Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde pålagt Moses.