Leviticus 22
1 And Yahweh spake unto Moses, saying:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 Speak unto Aaron, and unto his sons, That they hold sacredly aloof from the holy things of the sons of Israel, so as not to profane my holy name, —in the things which they are hallowing unto me—I, am Yahweh.
Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Ærefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
3 Say unto them—Unto your generations, as touching any man who cometh near from among any of your seed, unto the hallowed things which the sons of Israel may hallow unto Yahweh, while his uncleanness is upon him, then shall that person be cut off from before me—I, am Yahweh.
Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit Aasyn. Jeg er HERREN!
4 No man soever of the seed of Aaron who is a leper, or hath a flux, shall eat of the holy things, until he be clean, —And as for him who toucheth anything that is unclean by the dead, or a man whose seed goeth from him;
Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flaad, maa spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der gaar Sæd,
5 or a man who toucheth any creeping thing, which is unclean to him, —or [toucheth] any human being who hath uncleanness, to the extent of any thing that maketh him unclean,
eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan,
6 any person who toucheth any such, shall then be unclean until the evening, —and shall not eat of the hallowed things, unless he bathe his flesh in water.
enhver, der rører ved noget saadant, skal være uren til Aften og maa ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand.
7 When the sun tooth in, then is he clean, —and thereafter, he may eat of the hallowed things, for, his food, it is.
Naar Solen gaar ned, er han ren, og derefter maa han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad.
8 That which dieth of itself or is torn in pieces, shall he not eat to make himself unclean thereby, —I, am Yahweh.
Selvdøde og sønderrevne Dyr maa han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er HERREN!
9 Therefore shall they keep my charge, and shall not bear, for it, sin, and die therein, when they profane it, —I—Yahweh, am hallowing them.
De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal paadrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som helliger dem.
10 And, no stranger, shall eat what is hallowed, —neither, one who dwelleth with a priest nor a hireling shall eat what is hallowed.
Ingen Lægmand maa spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer maa spise af det hellige.
11 But when, a priest, buyeth any person, as the purchase of his silver, he may eat thereof, —and, the children of his household, they, may eat of his food.
Men naar en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da maa denne spise deraf, og ligeledes maa hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad.
12 And, when, a priest’s daughter, belongeth to a husband, who is a stranger, she, of the heave-offering of the hallowed things, may not eat.
Naar en Præstedatter ægter en Lægmand, maa hun ikke spise af de ydede Helliggaver;
13 But, when a priest’s daughter, cometh to be a widow or divorced and hath no seed, and so she returneth unto the house of her father, as in her youth, of the food of her father, she may eat, —but no stranger, shall eat thereof.
men naar en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge Aar, da maa hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand maa spise deraf.
14 And, when, any man, eateth what is hallowed, by mistake, then shall he add the fifth part of it thereunto, and give unto the priest the hallowed thing:
Naar nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.
15 So shall they not profane the hallowed things of the sons of Israel, —which they heave up unto Yahweh;
Præsterne maa ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder HERREN,
16 nor cause them to bear guilty iniquity, when they eat their hallowed things, —For, I—Yahweh, am hallowing them.
og saaledes bringe Brøde og Skyld over dem, naar de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
17 And Yahweh spake unto Moses, saying:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18 Speak unto Aaron, and unto his sons, and unto all the sons of Israel, and thou shalt say unto them—What man, soever, of the house of Israel, or of the sojourners in Israel, may bring near his oblation, as regardeth any of their vows, or any of their freewill offerings which they may bring near unto Yahweh, as an ascending-sacrifice,
Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brændoffer,
19 that ye may be accepted, [it must be] a male without defect, of the beeves, or of the sheep, or of the goats:
saa skal I bringe dem saaledes, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Faarene eller Gederne;
20 whatsoever hath in it a blemish, shall ye not bring near, —for it shall not be accepted for you.
I maa ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.
21 And, whosoever would bring near a peace-offering unto Yahweh, to consecrate a vow or as a freewill-offering with a bullock or a sheep, without defect, shall it be, to be accepted, no, blemish, shall be therein.
Naar nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget eller Smaakvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det maa ingen som helst Legemsfejl have;
22 Blind, or broken, or rent, or having a running sore, or scurvy, or scab, ye shall not bring these near unto Yahweh, —and no, altar-flame, shall ye present therefrom upon the altar, unto Yahweh.
et blindt Dyr eller et Dyr med Brud paa Lemmerne eller et saaret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, saadanne Dyr maa I ikke bringe HERREN, og I maa ikke lægge noget Ildoffer af den Slags paa Alteret for HERREN.
23 Whether an ox or a lamb long or short limb, as a free-will offering, thou mayest offer it, but, for a vow, it shall not be accepted.
Et Stykke Hornkvæg eller Smaakvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivilligoffer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
24 But that which is bruised in the stones or broken therein, or torn or cut, shall ye neither bring ear unto Yahweh, nor on your own land, shall ye offer.
Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskaarne Testikler maa I ikke bringe HERREN; saaledes maa I ikke bære eder ad i eders Land.
25 Even at the hand of the son of a stranger, shall ye not bring near the food of your God of any of these, —for, their damage is in them, a blemish, is in them, they shall not be accepted for you.
Heller ikke maa I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
26 And Yahweh spake unto Moses, saying: —
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27 When, a beeve or a sheep or a goat, is brought forth, then shall it be seven days under its dam, —and, from the eighth day and onwards, it shall be accepted as an oblation of an altar-flame unto Yahweh,
Naar der fødes et Stykke Hornkvæg, et Faar eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HERRENS Velbehag som Ildoffergave til HERREN.
28 Whether cow or ewe—it and its young, shall ye not slaughter on one day.
I maa ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Smaakvæg samme Dag som dets Afkom.
29 And when ye would offer a sacrifice of thanksgiving unto Yahweh, for your acceptance, shall ye offer it.
Naar I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det saaledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
30 On the same day, shall it be eaten, ye shall not leave thereof until morning, —I, am Yahweh.
Det skal spises samme Dag, I maa intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er HERREN!
31 So then ye shall observe my commandments, and do them, —I, am Yahweh.
I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
32 So shall ye not profane my holy name, So shall I be hallowed in the midst of the sons of Israel, —I, am Yahweh, who am hallowing you;
I maa ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg maa blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
33 Who brought you forth out of the land of Egypt, that I might become your God, —I, am Yahweh.
som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HERREN!
