< Job 41 >
1 Canst thou draw out the Crocodile with a fish-hook? Or, with a cord, canst thou fasten down his tongue?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Wilt thou put a rush-cord on his nose? or, with a thorn, wilt thou pierce his jaw?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Will he multiply unto thee supplications, or will he speak unto thee softly?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Will he solemnise a covenant with thee? Wilt thou take him for a life-long servant?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Wilt thou sport with him, as with a little bird? Or wilt thou bind him, for thy maidens?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Shall the companions bargain over him? or will they part him among the traders?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Wilt thou fill, with darts, his skin? or, with fish-spears, his head?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Lay thou upon him thy hand, remember the battle—no more!
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Lo! any hope of him, hath been found deceptive, Even at the sight of him, shall not one be overwhelmed?
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 None so bold, that he will rouse him! Who then is he that, before me, can stand?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Who hath forestalled me, that I may repay him? Under all the heavens, mine it is!
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 I will not pass by in silence his parts, or the matter of strength, or the grace of his armour.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Who hath removed his outer garment, through his double row of teeth, who would enter?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 The doors of his face, who hath opened? The circles of his teeth, are a terror!
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 A pride, are his arched sides, closed up, with a firm seal;
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 One to another, they join, and, air, cannot enter between them;
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Each to its fellow, they cleave, they grasp each other, and cannot be parted;
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 His sneezings, flash forth light, and, his eyes, are like the eyelashes of the dawn;
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Out of his mouth, torches dart forth, sparks of fire, escape;
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Out of his nostrils, proceedeth smoke, like a blown pot and rushes;
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 His breath, setteth coals ablaze, and, a flame, out of his mouth, proceedeth;
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 In his neck, lodgeth strength, and, before him, danceth dismay;
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 The dewlaps of his flesh, cleave together, hardened upon him, they cannot be moved;
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 His heart, is hardened like a stone, yea hardened, like the nether millstone;
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 At his rising up, mighty men are afraid, by reason of terror, they are beside themselves:
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 As for him that assaileth him, the sword availeth not, spear, dart, or coat of mail:
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 He counteth iron as broken straw, and bronze as rotten wood:
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 The arrow, will not make him flee, Into chaff, are sling-stones changed by him:
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 As a straw, is a club accounted, and he laugheth at the whir of the javelin;
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 His underparts, are points of potsherd, a pointed threshing roller spreadeth out upon the slime:
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 He causeth to boil, as a cauldron, the raging deep, the sea, he maketh like a brewing vessel:
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 After him, he lighteth up a path, one might think the resounding deep to be hoary!
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 There is not—upon the dust—his like, that hath been made to be without fear;
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 Every thing lofty, he beholdeth, he, is king over all ravenous beasts.
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.