Job 34
1 Furthermore Elihu responded, and said: —
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hear, ye wise men, my words, and, ye who know, give ear unto me;
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 For, the ear, trieth words, as, the palate, tasteth in eating.
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 What is right, let us choose for ourselves, Let us know, among ourselves, what is good;
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 For Job hath said—I am righteous, But, GOD, hath turned away my right;
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 Concerning mine own right, shall I tell a falsehood? Incurable is my disease—not for any transgression.
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 What man is like Job? He drinketh in scoffing like water;
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 And is on the way to keep company, with the workers of iniquity, and to walk with lawless men.
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 For he hath said, It profiteth not a man, when, his good pleasure, is with God.
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 Wherefore, ye men of mind, hearken unto me, —Far be it, that, GOD, should be lawless, or, the Almighty, be perverse!
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 For, what any son of earth doeth, he repayeth him, and, according to every man’s course, he causeth him to find.
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Nay, verily, GOD, will not condemn unjustly, —nor, the Almighty, pervert justice.
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Who set him in charge of the earth? Or who appointed [him] the whole world?
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 If he should set against him his heart, His spirit and his inspiration, unto himself he should withdraw.
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 All flesh together, would cease to breathe, and, the earth-born, unto dust, would return.
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 If then [thou hast] understanding, hear this, Give thou ear to the teaching of my words: —
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Shall, the very hater of right, control? Or, the just—the mighty one, wilt thou condemn?
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Doth one say to a king, Abandoned one! Or, Lawless one! unto nobles?
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 For he hath shewn no respect of persons unto princes, neither hath he recognised the rich rather than the poor? For, the work of his hands, are they all.
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 In a moment, they die, even in the middle of the night, —A people are convulsed when they pass away, A mighty one is removed, without hand;
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 For, his eyes, are on the ways of a man, and, all his footsteps, he beholdeth, —
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 No darkness, and no death-shade, where the workers of iniquity may hide.
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 For, unto no man, doth he appoint a repetition, —in going unto GOD in judgment;
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 He shattereth mighty ones unsearchably, and setteth up others in their stead:
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 Therefore, he observeth their works, —and overturneth [them] in a night, and they are crushed;
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 In the place of lawless men, hath he chastised them, in presence of beholders.
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Forasmuch, as they turned from following him, and, none of his ways, did they teach;
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 Causing to reach him the outcry of the poor, Yea, the outcry of the oppressed, he heareth.
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 When, he, giveth quiet, who then shall condemn? And, when he hideth [his] face, who then shall sing of him? whether unto a nation or unto mankind altogether,
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 That impious men may not reign, nor be ensnarers of the people.
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 For, unto GOD, hath one [ever] said—I have borne punishment, I will not be perverse;
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 What I see not, do, thou, shew me, If, perverseness, I have wrought, I will do it no more?
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 According to thy mind, must he requite it, that thou hast refused? For, thou, must choose, and not, I, What then thou knowest, speak!
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 The men of mind, will say to me, yea any wise man hearkening unto me: —
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Job, without knowledge, doth speak, and, his words, are not with discretion.
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab”.
36 Would that Job might be tested to the uttermost, for replying with the men of iniquity:
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 For he addeth—unto his sin—rebellion, In our midst, he clappeth his hands, and multiplieth his sayings against GOD.
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
