< Job 33 >

1 But, in very deed, hear, I pray thee, Job, my discourse, and, to all my words, give thou ear.
Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Lo! I pray thee, I have opened my mouth, My tongue, with my palate, hath spoken,
Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 Mine utterances come straight from mine own heart, and, what I know, my lips have truly spoken;
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 The spirit of GOD, hath made me, and, the inspiration of the Almighty, giveth me life.
Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
5 If thou art able to answer me, Set in order before me—take thy stand!
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Lo! I am like thyself toward GOD, From clay, have I been nipped off, even I!
Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
7 Lo! my terror, will not startle thee, nor, my hand, upon thee, be heavy.
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
8 But thou hast spoken in mine ears, and, the sound of words, I heard: —
Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
9 Pure am, I, without transgression, —Clean am, I, and have no iniquity;
"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 Lo! occasions of hostility, would he find against me, He counteth me an enemy to him;
men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 He putteth—in the stocks—my feet, He watcheth all my paths.
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
12 Lo! in this, thou hast not been right—let me answer thee, For, GOD, is greater than, man.
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Wherefore, against him, hast thou contended? For, with none of his reasons, will he respond.
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
14 For, in one way, GOD may speak, —and, in a second way, one may not heed it: —
Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
15 In a dream, a vision of the night, when a deep sleep falleth upon men, in slumberings upon the bed,
I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
16 Then, uncovereth he the ear of men, and, on their correction, affixeth a seal;
da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 To turn a son of earth from his deed, while yet, pride, from man he concealeth:
for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 He keepeth back his said from the pit, and his life from passing away by a weapon.
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
19 Or he is chastised with pain, upon his bed, and, the strife of his bones, is unceasing!
Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
20 So that his life maketh loathsome [his] food, and his soul, dainty meat;
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
21 His flesh wasteth away out of sight, and bared are the bones once unseen;
hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
22 So doth his soul draw near to the pit, and his life to the inflicters of death:
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 If there hath been near him a messenger who could interpret—one of a thousand, to declare to the son of earth His uprightness,
Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 Then hath he shewed him favour, and said, Set him free from going down to the pit, I have found a price of redemption!
og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
25 His flesh hath been made fresher than a child’s, he hath returned to the days of his youth;
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 He made supplication unto GOD, who hath accepted him, and he hath beheld his face with a shout of triumph, Thus hath he given back to man his righteousness.
Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 He sang before men, and said, I sinned, and, uprightness, I perverted, yet he requited me not;
Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 He hath ransomed my soul from passing away into the pit, —and, my life, in the light, shall have vision.
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
29 Lo! a these things, doth GOD work, two ways, three, with a man;
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 To bring back his soul from the pit, to enlighten with the light of the living.
for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
31 Mark well, O Job, and hearken to me, Be silent, and, I, will speak:
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
32 If there is anything to say, reply to me, Speak, for I desire to justify thee;
Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 If not, do, thou, hearken unto me, Be silent, that I may teach thee wisdom.
hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!

< Job 33 >