< Job 32 >

1 So these three men ceased to respond to Job, because, he, was righteous in their eyes.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Then was kindled the anger of Elihu, son of Barachel the Buzite of the family of Ram, —against Job, was kindled his anger, because he justified his own soul rather than God;
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 and, against his three friends, was kindled his anger, —because that they found not a response, and condemned God.
og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 But, Elihu, had waited for Job with words, because the others were older than he.
Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 Howbeit, when Elihu saw that there was no response in the mouth of the three men, then was kindled his anger.
men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 So then Elihu, son of Barachel, the Buzite, responded and said: —Young, am I, whereas, ye, are aged, For this cause, I faltered, and feared—to shew my knowledge unto you:
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 I said, Days, should speak, —and, the multitude of years, should make known wisdom.
jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8 Yet surely, there is a spirit in men, and, the inspiration of the Almighty, giveth them understanding;
Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9 Great men, may not be wise, nor, elders, understand justice.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 Therefore, I said, Hearken unto me, I will show my knowledge—even I.
derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11 Lo! I waited for your words, I kept giving ear for your reasons, until ye should search out what to say;
Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 Yea, unto you, gave I diligent heed, —But lo! there was, for Job, nothing to convince, nor could you of you answer his speeches.
jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13 Lest ye should say, We have found out wisdom. GOD, must put him to flight, not man.
Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14 Since he directed not to me discourse, therefore, with your speeches, will I not reply to him.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 They were dismayed, they responded no more, they suffered speech to forsake them;
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 Though I waited, yet could they not speak, Surely they came to a stand, they responded no more.
Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17 I will respond, even I—on my part, I will shew my knowledge, even I!
Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18 For I am full of discourse, The spirit in my bosom, presseth me on.
Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19 Lo! my bosom, is like wine not opened, Like new wine-skins, it will burst.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 I will speak, that I may freely breathe, I will open my lips and respond.
tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21 Let me be partial to no man, and, unto no son of earth, give flattering titles,
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 Surely I know not how to give flattering titles, How soon might my Maker take me away!
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!

< Job 32 >