< Job 23 >

1 Then responded Job, and said: —
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Even to-day, is my complaint rebellion? His hand, is heavier than my groaning.
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
3 Oh that I knew where I might find him! I would come even unto his dwelling-place;
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
4 I would set out, before him, a plea, and, my mouth, would I fill with arguments;
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 I would note the words wherewith he would respond to me, and would mark what he would say to me.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Would he, with fulness of might, contend with me? Nay, surely, he, would give heed to me!
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
7 There an upright man, might reason with him, so should I deliver myself completely from my judge.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 Behold! eastward, I go, but he is not there, and, westward, but I perceive him not;
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 On the north, where he worketh, but I get no vision, He hideth himself on the south that I cannot see him.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 But, he, knoweth the way that I choose, Having tried me, as gold, I shall come forth.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
11 Of his steps, my foot taketh hold, His way, have I kept, and not swerved;
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 The command of his lips, and would not go back, and, in my bosom, have I treasured the words of his lips.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 But, he, is one, and who can turn him? What his soul desired, he hath done.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
14 Surely he will accomplish what is decreed for me, and, many such things, hath he in store.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 For this cause, from his presence, am I driven in fear, I diligently consider and am kept back from him in dread:
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 Yea, GOD, hath made timid my heart, and, the Almighty, hath put me in terror.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 Because I was not cut off before the darkness, nor, before my face, did the gloom form a shroud.
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.

< Job 23 >