< Job 18 >

1 Then responded Bildad the Shuhite, and said: —
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 How long will ye make a perversion of words? Ye should understand, and, afterwards, we could speak.
Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
3 Wherefore are we accounted like beasts? or appear stupid, in thine eyes?
Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
4 One tearing in pieces his own soul in his anger, —For thy sake, shall the earth be forsaken? or the rock be moved out of its place?
O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
5 Even the light of the lawless, shall go out, —Neither shall shine the flame of his fire;
Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
6 The light, hath darkened in his tent, Yea, his lamp above him, goeth out;
Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
7 The steppings of his strength are hemmed in, and his own counsel casteth him down;
Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
8 For he is thrust into a net by his own feet, and, upon a trap, he marcheth;
Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
9 There catcheth him—by the heel—a gin, there holdeth him fast—a noose:
Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
10 Concealed in the ground is a cord for him, —and a snare for him, on the path.
Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
11 Round about, terrors have startled him, and have driven him to his feet.
Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
12 Let his strength be famished, and, calamity, be ready at his side;
hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
13 Let it devour the members of his body, Let the firstborn of death devour his members;
Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
14 Uprooted, out of his tent, be his confidence, and let it drive him down to the king of terrors;
Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
15 There shall dwell in his tent, what is naught-of-his, Let brimstone be strewed over his dwelling;
Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
16 Beneath, let his roots be dried up, and, above, be cut off his branch;
Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
17 His memorial, have perished out of the land, and let him have no name over the face of the open field;
Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18 Let them thrust him out of light into darkness, Yea, out of the world, let them chase him;
De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
19 Let him have neither scion nor seed among his people, neither any survivor in his place of sojourn:
Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
20 Over his day, have they been astounded who come behind, and, them who are in advance, a shudder hath seized.
Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
21 Surely, these, are the dwellings of him that is perverse, and, this, is the place of him that knoweth not GOD.
Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.

< Job 18 >