< Galatians 3 >
1 O thoughtless Galatians! who hath bewitched you, —before whose very eyes, Jesus Christ, was openly set forth as a crucified one?
O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
2 This only, am I wishing to learn from you: —by works of law, received ye, the Spirit? or by a believed report?
Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?
3 So thoughtless, are ye? Having made a beginning in Spirit, are ye, now, in flesh, to be made complete?
Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?
4 Such things, suffered ye, in vain, —if at least [it is] even in vain?
Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
5 He then who was supplying unto you the Spirit, and energising mighty works among you, by works of law, or by a believed report [did he it]?
Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
6 Even as Abraham—believed in God, and it was reckoned unto him as righteousness.
ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".
7 Be taking note, therefore—that, they who are of faith, the same, are, sons, of Abraham;
Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
8 And, the scripture, foreseeing, that, by faith, God would declare the nations righteous, fore-announced the good news unto Abraham, saying, All the nations shall be blessed in thee.
Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",
9 So then, they who are of faith, are blessed with believing Abraham;
så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
10 For, as many as are of works of law, are, under a curse, —for it is written—Accursed, is everyone that continueth not in all things that are written in the book of the law to do them.
Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."
11 Moreover, that, in law, no one, is declared righteous with God, [is] evident, —because, The righteous one, by faith, shall live;
Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro."
12 And, the law, is not of faith, but—he that hath done them, shall live in them,
Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
13 Christ, hath redeemed, us, out of the curse of the law, having become, in our behalf, a curse; —because it is written—Cursed, is every one that hangeth upon a tree; —
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),
14 In order that, unto the nations, the blessing of Abraham, might come about in Jesus Christ, —in order that, the promise of the Spirit, we might receive through means of the faith.
for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.
15 Brethren! in human fashion, am I speaking: yet still, a man’s confirmed covenant, no one setteth aside or addeth unto:
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
16 Now, unto Abraham, were spoken the promises—and unto his seed; —He saith not—and unto thy seeds, as of many, but, as of one—and unto thy seed, which is Christ:
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
17 And, this, I say—a covenant previously confirmed by God, the law which, after four hundred and thirty years, hath been brought into being, doth not annul, so as to do away with the promise.
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
18 For, if, by law, is the inheritance, it is, no longer, by promise; but, unto Abraham, through promise, hath God favoured it.
Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
19 Why, then, the law? Because of the transgressions, it was added, until such time as the seed should come, unto whom the promise had been made, and was given in charge through messengers, at the hand of a mediator;
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
20 Now, a mediator, is not [a mediator] of one, but, God, is, one.
Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
21 Is, the law, then, against the promises [of God]? Far be it! For, if a law had been given, which had been able to give life, verily, in law, would have been our righteousness;
Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
22 But the Scripture, did shut up, all things, under sin, that, the promise by faith in Jesus Christ, might be given to them who have faith,
Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.
23 Before the coming of the faith, however, under law, were we being kept in ward, being shut up unto the faith which should afterwards, be revealed.
Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,
24 So that, the law, hath proved, our tutor, training us, for Christ, in order that, by faith, we might be declared righteous;
så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
25 But, the faith having come, no longer, are we, under a tutor; —
Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
26 For ye, all, are, sons of God, through the faith in Christ Jesus;
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
27 For ye, as many as, into Christ, have been immersed, have put Christ, on:
Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
28 There cannot be Jew or Greek, there cannot be bond or free, there cannot be male and female, for, all ye, are one, in Christ Jesus:
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29 Now, if, ye, are of Christ, by consequence ye are, Abraham’s seed, according to promise, heirs.
Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.