< Ezekiel 22 >

1 And the word of Yahweh came unto me, saying:
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
2 Thou therefore son of man, Wilt thou judge wilt thou judge the city of bloodshed; and cause her to know all her abominations?
Og du Menneskesøn! vil du dømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder!
3 Thou shalt say then Thus saith My Lord. Yahweh, A city shedding blood in her own midst That her time might come, Therefore hath she been making manufactured gods for herself, to be defiled.
Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved.
4 Because of the blood which thou hast shed, hast thou become guilty. And with the manufactured gods which thou hast made, hast thou defiled thyself, Thus hast thou brought near thy days, And hast come unto thy years, — For this cause, have I delivered thee As a reproach to the nations, And as a derision to all the lands.
Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du har udøst, og har besmittet dig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
5 They who are near and they who are far off from thee shall shew themselves derisive over thee, — O thou of impure name, abounding in confusion!
Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse!
6 Lo! the princes of Israel, every man for his own arm, have they been in thee, For the sake of shedding blood.
Se, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod.
7 Father and mother, have they despised in thee, To the sojourner, have they dealt with oppression in the midst of thee, — The fatherless and the widow, have they maltreated in thee:
Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.
8 My holy things, hast thou despised, - And my sabbaths, hast thou profaned:
Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
9 Slanders, have arisen in thee For the sake of shedding blood, - And unto the mountains, have they eaten in thee, Lewdness, have they practised in the midst of thee:
Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte.
10 A father’s shame hath been uncovered in thee, Her that was unclean in her removal, have they humbled in thee;
Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig.
11 And, one man, with the wife of his neighbour, hath wrought abomination, And another, hath defiled, his daughter-in-law, by shameful deed, — And another, his own sister daughter of his own father, hath humbled in thee:
Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig.
12 Bribes, have they accepted in thee, For the sake of shedding blood, -Interest and increase, hast thou accepted And thou hast overreached thy neighbour by oppression, And me, hast thou forgotten, Declareth My Lord Yahweh.
De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre.
13 Lo! therefore I have smitten my hand, At thine unjust gain which thou hast made— And over thy bloodshed, which they have caused in thy midst.
Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte.
14 Can thy heart endure or can thy hands be strong in the days when I am dealing with thee? I. Yahweh have spoken and will perform.
Mon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det.
15 Therefore will I disperse thee among the nations, And scatter thee throughout the lands, — And will cause to cease thine impurity out of thee;
Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig,
16 So shalt thou be profaned in thyself, before the eyes of nations, Thus shalt thou know that, I, am Yahweh.
Og du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.
17 Then came the word of Yahweh unto me, saying:
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
18 Son of man, The house of Israel hath become to me, dross, — They all are copper and tin and iron and lead in the midst of a furnace, The dross of silver, have they become.
Du Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de ere alle Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, Sølvslagger ere de blevne.
19 Therefore, Thus, saith My Lord Yahweh, Because ye all are become dross, Therefore, behold me! gathering you into the midst of Jerusalem:
Derfor, saa siger den Herre, Herre, fordi I alle ere blevne til Slagger, derfor se, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.
20 As they gather silver and copper and iron and lead and tin into the midst of a furnace, to blow upon it the fire to melt it, So, will I gather in mine anger and in mine indignation, and will let be and will melt you;
Ligesom man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn for at oppuste Ild derover, til at smelte det: Saaledes vil jeg samle eder i min Vrede og i min Harme og lægge eder ind og smelte eder.
21 Yea I will gather you together, and blow upon you, with the fire of my wrath, — And ye shall be melted in the midst thereof:
Ja, jeg vil samle eder og oppuste min Vredes Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.
22 As silver is melted in he midst of a furnace, So, shall ye be melted in the midst thereof, — Then shall ye know that, I Yahweh, have poured out mine indignation upon you.
Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes i dens Midte, og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg har udøst min Harme over eder.
23 And the word of Yahweh came unto me, saying:
Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
24 Son of man, say to her. Thou, art a land, that is not to be rained upon, nor to receive fruitful showers, in the day of indignation.
Du Menneskesøn! sig til det: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke har faaet Regn paa Vredens Dag.
25 Because her princes in her midst are like a roaring lion rending prey, — Life, have they devoured Wealth and precious things, have they been wont to take, Her widows, have they multiplied in her midst.
Dets Profeter have sammensvoret sig i dets Midte, de ere som en brølende Løve, der røver Rov; de fortære Sjæle, tage Gods og dyrebare Ting, gøre mange til Enker derudi.
26 Her priests have done violence to my law And have profaned my holy things, Between the hallowed and the common, have they put no difference, And between the unclean and clean, have they not taught men to discern, - And from my sabbaths, have they hid their eyes, So that I have been profaned in their midst.
Dets Præster forgribe sig paa min Lov og vanhellige mine Helligdomme, de gøre ingen Forskel imellem helligt og vanhelligt, og Forskellen imellem rent og urent gøre de ikke bekendt; og de lukke deres Øjne for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.
27 Her rulers within her have been like wolves, rending prey, - In shedding blood In destroying lives, For the sake of getting dishonest gain.
Dets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.
28 And her prophets have coated it for them with whitewash, Seeing visions of falsehood And divining for them lies, Saying, Thus saith My Lord Yahweh, when Yahweh, hath not spoken.
Og dets Profeter anstryge dem med løs Kalk, idet de bringe dem forfængelige Syner og spaa Løgn for dem, sigende: „Saa siger den Herre, Herre”; skønt Herren ikke har talt.
29 The people of the land have exacted oppression, and seized plunder, - Even the afflicted and the needy, have they maltreated, And the sojourner have they oppressed without justice.
Folket i Landet undertrykke de ved Vold, de røve Rov og forfordele den elendige og fattige og undertrykke den fremmede tværtimod Ret.
30 Then sought I from among them, a man Who could build up a wall And stand in the breach before me in behalf of the land So that I might not destroy her, — But I found none.
Og jeg ledte efter en Mand iblandt dem, som vilde gærde et Gærde og staa i Gabet for mit Ansigt til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
31 Therefore have I poured out upon them mine indignation, In the fire of mine outburst, have I consumed them, — Their way, upon their own head, have I placed Declareth, My Lord Yahweh.
Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gør Ende paa dem i min Fortørnelses Ild; jeg lader deres Vej falde tilbage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.

< Ezekiel 22 >