< 2 Corinthians 11 >
1 I could wish ye would bear with me as to some little foolishness, —Nay! do even bear with me!
Gid I vilde finde eder i en Smule Daarskab af mig! Dog, I gøre det jo nok.
2 For I am jealous over you with a jealousy, of God; for I myself betrothed you unto one husband, to present, a chaste virgin, unto the Christ, —
Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
3 But I fear lest, by any means, as, the serpent, completely deceived Eve, in his craftiness, your minds should be corrupted from the singleness [and the chasteness] which are [due] unto the Christ.
Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, saaledes skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
4 For, if, indeed, he that cometh, is proclaiming, another Jesus, whom we have not proclaimed, or, a different Spirit, ye are receiving, which ye had not received, or a different glad-message, which ye have never welcomed, ye are, well, bearing.
Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faa en anderledes Aand, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
5 For I reckon not to have come a whit behind the exceeding overmuch apostles;
Thi jeg mener ikke at staa tilbage i noget for de saare store Apostle.
6 And, even if uncultured in my discourse, certainly not in my knowledge, —but, in every way, having made [it] manifest, in all things, unto you.
Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod paa enhver Maade have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.
7 Or, a sin, did I commit—abasing, myself, that, ye, might be exalted, —in that, free of charge, God’s glad-message, I announced unto you?
Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
8 Other assemblies, I despoiled, receiving supplies that I might minister, unto you;
Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
9 And, being present with you, and having come short, I was not burdensome to anyone, —for, my deficiency, the brethren, coming from Macedonia, helped to make up; —and, in everything, without burden unto you, I kept, myself—and will keep!
thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
10 Truth of Christ is in me, that, this boasting, shall not be silenced unto me, in the regions of Achaia.
Saa vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
11 Wherefore? Because I love you not? God, knoweth!
Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
12 But, what I am doing, I also will do, —that I may cut off the occasion of them who are wishing an occasion, that, wherein they are boasting themselves, they may be found even as also, we.
Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
13 For, such as these, are false apostles, deceitful workers, transfiguring themselves into apostles of Christ.
Thi saadanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som paatage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
14 And no marvel! for, Satan himself, doth transfigure himself into a messenger of light!
Og det er intet Under; thi Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
15 No great thing, therefore, if, his ministers also, are transfiguring themselves as ministers of righteousness!—whose end, shall be according to their works.
Derfor er det ikke noget stort, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.
16 Again, I say—let no one deem me to be, foolish; but, otherwise, at least, as foolish, give me welcome, that, I also, some little, may boast myself.
Atter siger jeg: Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis saa skal være, saa taaler mig endog som en Daare, for at ogsaa jeg kan rose mig en Smule.
17 What I am saying, not according to the Lord, am I saying, but as in foolishness, —in this my boastful confidence!
Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg tillidsfuldt roser mig.
18 Since, many, are boasting after the flesh, I also, will boast;
Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil ogsaa jeg rose mig.
19 For, gladly, do ye bear with the foolish, being [yourselves], discreet, —
Gerne finde I eder jo i Daarerne, efterdi I ere kloge.
20 For ye bear with it—if anyone enslaveth you, if any devoureth, if anyone taketh, if anyone lifteth himself up, if anyone, on the face, doth smite you!
I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet.
21 By way of disparagement, am I speaking, —as though, we, had been weak! whereas, in whatsoever anyone dareth, in foolishness I speak, I also, dare: —
Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg.
22 Hebrews, are they? I also, Israelites, are they? I also, seed of Abraham, are they? I also,
Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.
23 Ministers of Christ, are they? As one deranged I am talking, I, above measure!—in toils, superabundantly, in prisons, superabundantly, in stripes, to excess, in deaths, oft, —
Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: Jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
24 From Jews, five times, forty-save-one, have I received,
Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre end eet.
25 Thrice, have I been beaten with rods, once, have I been stoned, thrice, have I been shipwrecked, a day and night, in the deep, have I spent;
Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet;
26 In journeyings oft, in perils of rivers, in perils of robbers, in perils from my own race, in perils from Gentiles, in perils in the city, in perils in the desert, in perils by the sea, in perils among false brethren,
ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
27 in toil and hardship, in watchings, oft, in hunger and thirst, in fasting, oft, in cold and nakedness: —
i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
28 Apart from the things without, my daily care, —my anxiety for all the assemblies; —
foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
29 Who is weak, and I am not weak? Who is caused to stumble, and, I, am not burning?
Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
30 If, to boast, is needful, in the things that concern my weakness, will I boast.
Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
31 The God and Father of our Lord Jesus, knoweth—He who is blessed unto the ages—that I am not speaking falsely: (aiōn )
Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. (aiōn )
32 In Damascus, the governor under Aretas the king, was guarding the city of Damascenes, to apprehend me, —
I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
33 And, through a window, was I let down by the wall, and escaped his hands.
men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.