1 Corinthians 13
1 Although with the tongues of men, I be speaking, and of messengers, and have not, love, I have become resounding brass, or a clanging cymbal;
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 And, though I have [the gift of] prophesying, and know all sacred secrets, and all knowledge, —and though I have all faith, so as to be removing mountains, and have not, love, I am, nothing;
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 And, though I morsel out all my goods, —and though I deliver up my body, that I may boast, and have not, love, I am profited, nothing.
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
4 Love, is patient, is gracious. Love, is not envious, vaunteth not itself, is not puffed up,
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5 Acteth not unbecomingly, seeketh not her own things, is not easily provoked, imputeth not that which is base,
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
6 Rejoiceth not over unrighteousness, but rejoiceth in sympathy with truth, —
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
7 All things, covereth, all things, believeth, all things, hopeth, all things, endureth.
den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8 Love, at no time, faileth; —but, whether prophesyings, they shall be done away, whether tongues, they shall cease, whether gaining knowledge, it shall be done away;
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
9 For, in part, are we gaining knowledge, and, in part, are we prophesying, —
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10 But, as soon as that which is complete is come, that which is in part, shall be done away.
men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
11 When I was a child, I used to speak as a child, to prefer as child, to reason as a child: now I have become a man, I have laid aside the things of the child!
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 For we see, as yet, through a dim window, obscurely, but, then, face to face: as yet, I gain knowledge, in part, but, then, shall I fully know, even as I was also fully known.
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
13 But, now abide—faith, hope, love, —these three; but, the greatest of these, is, love.
Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
