Psalms 73
1 A Psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, [even] to such as are pure in heart.
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 But as for me, my feet were almost gone; my steps had well nigh slipped.
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 For I was envious at the arrogant, when I saw the prosperity of the wicked.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 For there are no bands in their death: but their strength is firm.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 They are not in trouble as [other] men; neither are they plagued like [other] men.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Therefore pride is as a chain about their neck; violence covereth them as a garment.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 Their eyes stand out with fatness: they have more than heart could wish.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 They scoff, and in wickedness utter oppression: they speak loftily.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 They have set their mouth in the heavens, and their tongue walketh through the earth.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Therefore his people return hither: and waters of a full [cup] are wrung out by them.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 And they say, How doth God know? and is there knowledge in the Most High?
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Behold, these are the wicked; and, being alway at ease, they increase in riches.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 Surely in vain have I cleansed my heart, and washed my hands in innocency;
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 For all the day long have I been plagued, and chastened every morning.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 If I had said, I will speak thus; behold, I had dealt treacherously with the generation of thy children.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 When I thought how I might know this, it was too painful for me;
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Until I went into the sanctuary of God, and considered their latter end.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Surely thou settest them in slippery places: thou castest them down to destruction.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 How are they become a desolation in a moment! they are utterly consumed with terrors.
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 As a dream when one awaketh; so, O Lord, when thou awakest, thou shalt despise their image.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 For my heart was grieved, and I was pricked in my reins:
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 So brutish was I, and ignorant; I was [as] a beast before thee.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Nevertheless I am continually with thee: thou hast holden my right hand.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Thou shalt guide me with thy counsel, and afterward receive me to glory.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Whom have I in heaven [but thee]? and there is none upon earth that I desire beside thee.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 My flesh and my heart faileth: [but] God is the strength of my heart and my portion for ever.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 For, lo, they that are far from thee shall perish: thou hast destroyed all them that go a whoring from thee.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 But it is good for me to draw near unto God: I have made the Lord GOD my refuge, that I may tell of all thy works.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
