Psalms 71
1 In thee, O LORD, do I put my trust: let me never be ashamed.
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Deliver me in thy righteousness, and rescue me: bow down thine ear unto me, and save me.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Be thou to me a rock of habitation, whereunto I may continually resort: thou hast given commandment to save me; for thou art my rock and my fortress.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Rescue me, O my God, out of the hand of the wicked, out of the hand of the unrighteous and cruel man.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 For thou art my hope, O Lord GOD: [thou art] my trust from my youth.
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 By thee have I been holden up from the womb: thou art he that took me out of my mother’s bowels: my praise shall be continually of thee.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 I am as a wonder unto many; but thou art my strong refuge.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 My mouth shall be filled with thy praise, and with thy honour all the day.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Cast me not off in the time of old age; forsake me not when my strength faileth.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 For mine enemies speak concerning me; and they that watch for my soul take counsel together,
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Saying, God hath forsaken him: pursue and take him; for there is none to deliver.
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 O God, be not far from me: O my God, make haste to help me.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Let them be ashamed [and] consumed that are adversaries to my soul; let them be covered with reproach and dishonour that seek my hurt.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 But I will hope continually, and will praise thee yet more and more.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 My mouth shall tell of thy righteousness, [and] of thy salvation all the day; for I know not the numbers [thereof].
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 I will come with the mighty acts of the Lord GOD: I will make mention of thy righteousness, even of thine only.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 O God, thou hast taught me from my youth; and hitherto have I declared thy wondrous works.
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 Yea, even when I am old and grayheaded, O God, forsake me not; until I have declared thy strength unto [the next] generation, thy might to every one that is to come.
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 Thy righteousness also, O God, is very high; thou who hast done great things, O God, who is like unto thee?
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 Thou, which hast shewed us many and sore troubles, shalt quicken us again, and shalt bring us up again from the depths of the earth.
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Increase thou my greatness, and turn again and comfort me.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 I will also praise thee with the psaltery, [even] thy truth, O my God: unto thee will I sing praises with the harp, O thou Holy One of Israel.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 My lips shall greatly rejoice when I sing praises unto thee; and my soul, which thou hast redeemed.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 My tongue also shall talk of thy righteousness all the day long: for they are ashamed, for they are confounded, that seek my hurt.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
