Psalms 62

1 For the Chief Musician; after the manner of Jeduthun. A Psalm of David. My soul waiteth only upon God: from him [cometh] my salvation.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

2 He only is my rock and my salvation: [he is] my high tower; I shall not be greatly moved.

Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

3 How long will ye set upon a man, that ye may slay [him], all of you, like a bowing wall, like a tottering fence?

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

4 They only consult to thrust him down from his excellency; they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

5 My soul, wait thou only upon God; for my expectation is from him.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

6 He only is my rock and my salvation: [he is] my high tower; I shall not be moved.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

7 With God is my salvation and my glory: the rock of my strength, and my refuge, is in God.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

8 Trust in him at all times, ye people; pour out your heart before him: God is a refuge for us. (Selah)

Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

9 Surely men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie: in the balances they will go up; they are together lighter than vanity.

Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart [thereon].

Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

11 God hath spoken once, twice have I heard this; that power belongeth unto God:

Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

12 Also unto thee, O Lord, belongeth mercy: for thou renderest to every man according to his work.

Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.