Proverbs 12
1 Whoso loveth correction loveth knowledge: but he that hateth reproof is brutish.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 A good man shall obtain favour of the LORD: but a man of wicked devices will he condemn.
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 A man shall not be established by wickedness: but the root of the righteous shall never be moved.
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 A virtuous woman is a crown to her husband: but she that maketh ashamed is as rottenness in his bones.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 The thoughts of the righteous are just: [but] the counsels of the wicked are deceit.
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 The words of the wicked are of lying in wait for blood: but the mouth of the upright shall deliver them.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 The wicked are overthrown, and are not: but the house of the righteous shall stand.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 A man shall be commended according to his wisdom: but he that is of a perverse heart shall be despised.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Better is he that is lightly esteemed, and hath a servant, than he that honoureth himself, and lacketh bread.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 A righteous man regardeth the life of his beast: but the tender mercies of the wicked are cruel.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 He that tilleth his land shall have plenty of bread: but he that followeth after vain [persons] is void of understanding.
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 The wicked desireth the net of evil men: but the root of the righteous yieldeth [fruit].
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 In the transgression of the lips is a snare to the evil man: but the righteous shall come out of trouble.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 A man shall be satisfied with good by the fruit of his mouth: and the doings of a man’s hands shall be rendered unto him.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 The way of the foolish is right in his own eyes: but he that is wise hearkeneth unto counsel.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 A fool’s vexation is presently known: but a prudent man concealeth shame.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 He that uttereth truth sheweth forth righteousness, but a false witness deceit.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 There is that speaketh rashly like the piercings of a sword: but the tongue of the wise is health.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 The lip of truth shall be established for ever: but a lying tongue is but for a moment.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Deceit is in the heart of them that devise evil: but to the counsellors of peace is joy.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 There shall no mischief happen to the righteous: but the wicked shall be filled with evil.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 Lying lips are an abomination to the LORD: but they that deal truly are his delight.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 A prudent man concealeth knowledge: but the heart of fools proclaimeth foolishness.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 The hand of the diligent shall bear rule: but the slothful shall be put under taskwork.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 Heaviness in the heart of a man maketh it stoop; but a good word maketh it glad.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 The righteous is a guide to his neighbour: but the way of the wicked causeth them to err.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 The slothful man roasteth not that which he took in hunting: but the precious substance of men [is to] the diligent.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 In the way of righteousness is life; and in the pathway thereof there is no death.
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
