Proverbs 1
1 The proverbs of Solomon the son of David, king of Israel:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 To know wisdom and instruction; to discern the words of understanding;
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 To receive instruction in wise dealing, in righteousness and judgment and equity;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 To give subtilty to the simple, to the young man knowledge and discretion:
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 That the wise man may hear, and increase in learning; and that the man of understanding may attain unto sound counsels:
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 To understand a proverb, and a figure; the words of the wise, and their dark sayings.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 The fear of the LORD is the beginning of knowledge: [but] the foolish despise wisdom and instruction.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 My son, hear the instruction of thy father, and forsake not the law of thy mother:
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 For they shall be a chaplet of grace unto thy head, and chains about thy neck.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 My son, if sinners entice thee, consent thou not.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 If they say, Come with us, let us lay wait for blood, let us lurk privily for the innocent without cause;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 Let us swallow them up alive as Sheol, and whole, as those that go down into the pit; (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 We shall find all precious substance, we shall fill our houses with spoil;
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Thou shalt cast thy lot among us; we will all have one purse:
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 My son, walk not thou in the way with them; refrain thy foot from their path:
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 For their feet run to evil, and they make haste to shed blood.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 For in vain is the net spread, in the eyes of any bird:
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 And these lay wait for their own blood, they lurk privily for their own lives.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 So are the ways of every one that is greedy of gain; it taketh away the life of the owners thereof.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Wisdom crieth aloud in the street; she uttereth her voice in the broad places;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 She crieth in the chief place of concourse; at the entering in of the gates, in the city, she uttereth her words:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 How long, ye simple ones, will ye love simplicity? and scorners delight them in scorning, and fools hate knowledge?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Turn you at my reproof: behold, I will pour out my spirit unto you, I will make known my words unto you.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Because I have called, and ye refused; I have stretched out my hand, and no man regarded;
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 But ye have set at nought all my counsel, and would none of my reproof:
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 I also will laugh in [the day of] your calamity; I will mock when your fear cometh;
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 When your fear cometh as a storm, and your calamity cometh on as a whirlwind; when distress and anguish come upon you.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Then shall they call upon me, but I will not answer; they shall seek me diligently, but they shall not find me:
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 For that they hated knowledge, and did not choose the fear of the LORD:
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 They would none of my counsel; they despised all my reproof:
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Therefore shall they eat of the fruit of their own way, and be filled with their own devices.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 For the backsliding of the simple shall slay them, and the prosperity of fools shall destroy them.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 But whoso hearkeneth unto me shall dwell securely, and shall be quiet without fear of evil.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
