< Mark 8 >
1 In those days, when there was again a great multitude, and they had nothing to eat, he called unto him his disciples, and saith unto them,
I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2 I have compassion on the multitude, because they continue with me now three days, and have nothing to eat:
"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
3 and if I send them away fasting to their home, they will faint in the way; and some of them are come from far.
Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
4 And his disciples answered him, Whence shall one be able to fill these men with bread here in a desert place?
Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
5 And he asked them, How many loaves have ye? And they said, Seven.
Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
6 And he commandeth the multitude to sit down on the ground: and he took the seven loaves, and having given thanks, he brake, and gave to his disciples, to set before them; and they set them before the multitude.
Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 And they had a few small fishes: and having blessed them, he commanded to set these also before them.
Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
8 And they did eat, and were filled: and they took up, of broken pieces that remained over, seven baskets.
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
9 And they were about four thousand: and he sent them away.
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10 And straightway he entered into the boat with his disciples, and came into the parts of Dalmanutha.
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 And the Pharisees came forth, and began to question with him, seeking of him a sign from heaven, tempting him.
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 And he sighed deeply in his spirit, and saith, Why doth this generation seek a sign? verily I say unto you, There shall no sign be given unto this generation.
Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
13 And he left them, and again entering into [the boat] departed to the other side.
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 And they forgot to take bread; and they had not in the boat with them more than one loaf.
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 And he charged them, saying, Take heed, beware of the leaven of the Pharisees and the leaven of Herod.
Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
16 And they reasoned one with another, saying, We have no bread.
Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
17 And Jesus perceiving it saith unto them, Why reason ye, because ye have no bread? do ye not yet perceive, neither understand? have ye your heart hardened?
Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Having eyes, see ye not? and having ears, hear ye not? and do ye not remember?
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 When I brake the five loaves among the five thousand, how many baskets full of broken pieces took ye up? They say unto him, Twelve.
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
20 And when the seven among the four thousand, how many basketfuls of broken pieces took ye up? And they say unto him, Seven.
"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
21 And he said unto them, Do ye not yet understand?
Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
22 And they come unto Bethsaida. And they bring to him a blind man, and beseech him to touch him.
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 And he took hold of the blind man by the hand, and brought him out of the village; and when he had spit on his eyes, and laid his hands upon him, he asked him, Seest thou aught?
Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
24 And he looked up, and said, I see men; for I behold [them] as trees, walking.
Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
25 Then again he laid his hands upon his eyes; and he looked stedfastly, and was restored, and saw all things clearly.
Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26 And he sent him away to his home, saying, Do not even enter into the village.
Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27 And Jesus went forth, and his disciples, into the villages of Caesarea Philippi: and in the way he asked his disciples, saying unto them, Who do men say that I am?
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
28 And they told him, saying, John the Baptist: and others, Elijah; but others, One of the prophets.
Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
29 And he asked them, But who say ye that I am? Peter answereth and saith unto him, Thou art the Christ.
Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
30 And he charged them that they should tell no man of him.
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
31 And he began to teach them, that the Son of man must suffer many things, and be rejected by the elders, and the chief priests, and the scribes, and be killed, and after three days rise again.
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
32 And he spake the saying openly. And Peter took him, and began to rebuke him.
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 But he turning about, and seeing his disciples, rebuked Peter, and saith, Get thee behind me, Satan: for thou mindest not the things of God, but the things of men.
Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
34 And he called unto him the multitude with his disciples, and said unto them, If any man would come after me, let him deny himself, and take up his cross, and follow me.
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 For whosoever would save his life shall lose it; and whosoever shall lose his life for my sake and the gospel’s shall save it.
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 For what doth it profit a man, to gain the whole world, and forfeit his life?
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 For what should a man give in exchange for his life?
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 For whosoever shall be ashamed of me and of my words in this adulterous and sinful generation, the Son of man also shall be ashamed of him, when he cometh in the glory of his Father with the holy angels.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."