Lamentations 3
1 I AM the man that hath seen affliction by the rod of his wrath.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 He hath led me and caused me to walk in darkness and not in light.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Surely against me he turneth his hand again and again all the day.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 My flesh and my skin hath he made old; he hath broken my bones.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 He hath builded against me, and compassed me with gall and travail.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 He hath made me to dwell in dark places, as those that have been long dead.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 He hath fenced me about, that I cannot go forth; he hath made my chain heavy.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Yea, when I cry and call for help, he shutteth out my prayer.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 He hath fenced up my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 He is unto me as a bear lying in wait, as a lion in secret places.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces; he hath made me desolate.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 He hath caused the shafts of his quiver to enter into my reins.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 I am become a derision to all my people; and their song all the day.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 He hath filled me with bitterness, he hath sated me with wormwood.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 And thou hast removed my soul far off from peace; I forgat prosperity.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 And I said, My strength is perished, and mine expectation from the LORD.
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Remember mine affliction and my misery, the wormwood and the gall.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 My soul hath them still in remembrance, and is bowed down within me.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 This I recall to my mind, therefore have I hope.
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 [It is of] the LORD’S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 They are new every morning; great is thy faithfulness.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 It is good that a man should hope and quietly wait for the salvation of the LORD.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Let him sit alone and keep silence, because he hath laid it upon him.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Let him put his mouth in the dust; if so be there may he hope.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Let him give his cheek to him that smiteth him; let him be filled full with reproach.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 For the Lord will not cast off for ever.
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 For though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 For he doth not afflict willingly, nor grieve the children of men.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 To crush under foot all the prisoners of the earth,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 To turn aside the right of a man before the face of the Most High,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 To subvert a man in his cause, the Lord approveth not.
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Out of the mouth of the Most High cometh there not evil and good?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Let us search and try our ways, and turn again to the LORD.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens.
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 We have transgressed and have rebelled; thou hast not pardoned.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 Thou hast covered with anger and pursued us; thou hast slain, thou hast not pitied.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 Thou hast covered thyself with a cloud, that [our] prayer should not pass through.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Thou hast made us [as] the offscouring and refuse in the midst of the peoples.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 all our enemies have opened their mouth wide against us.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Fear and the pit are come upon us, devastation and destruction.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Mine eye runneth down with rivers of water, for the destruction of the daughter of my people.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 Mine eye poureth down, and ceaseth not, without any intermission,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 Till the LORD look down, and behold from heaven.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 Mine eye affecteth my soul, because of all the daughters of my city.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 They have chased me sore like a bird, that are mine enemies without cause.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 They have cut off my life in the dungeon, and have cast a stone upon me.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Waters flowed over mine head; I said, I am cut off.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 I called upon thy name, O LORD, out of the lowest dungeon.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Thou heardest my voice; hide not thine ear at my breathing, at my cry.
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not.
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 O LORD, thou hast seen my wrong; judge thou my cause.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 Thou hast seen all their vengeance and all their devices against me.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their devices against me;
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 The lips of those that rose up against me, and their imagination against me all the day.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Behold thou their sitting down, and their rising up; I am their song.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 Thou wilt render unto them a recompence, O LORD, according to the work of their hands.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Thou wilt give them hardness of heart, thy curse unto them.
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 Thou wilt pursue them in anger, and destroy them from under the heavens of the LORD.
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
