Job 33
1 Howbeit, Job, I pray thee, hear my speech, and hearken to all my words.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Behold now, I have opened my mouth, my tongue hath spoken in my mouth.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 My words [shall utter] the uprightness of my heart: and that which my lips know they shall speak sincerely.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 The spirit of God hath made me, and the breath of the Almighty giveth me life.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 If thou canst, answer thou me; set [thy words] in order before me, stand forth.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Behold, I am toward God even as thou art: I also am formed out of the clay.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Behold, my terror shall not make thee afraid, neither shall my pressure be heavy upon thee.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Surely thou hast spoken in mine hearing, and I have heard the voice of [thy] words, [saying],
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 I am clean, without transgression; I am innocent, neither is there iniquity in me:
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Behold, he findeth occasions against me, he counteth me for his enemy;
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 He putteth my feet in the stocks, he marketh all my paths.
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Behold, I will answer thee, in this thou art not just; for God is greater than man.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Why dost thou strive against him? for he giveth not account of any of his matters.
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 For God speaketh once, yea twice, [though man] regardeth it not.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 In a dream, in a vision of the night, when deep sleep falleth upon men, in slumberings upon the bed;
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 Then he openeth the ears of men, and sealeth their instruction,
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 That he may withdraw man [from his] purpose, and hide pride from man;
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 He keepeth back his soul from the pit, and his life from perishing by the sword.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 He is chastened also with pain upon his bed, and with continual strife in his bones:
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 So that his life abhorreth bread, and his soul dainty meat.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 His flesh is consumed away, that it cannot be seen; and his bones that were not seen stick out.
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 Yea, his soul draweth near unto the pit, and his life to the destroyers.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 If there be with him an angel, an interpreter, one among a thousand, to shew unto man what is right for him;
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Then he is gracious unto him, and saith, Deliver him from going down to the pit, I have found a ransom.
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 His flesh shall be fresher than a child’s; he returneth to the days of his youth:
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 He prayeth unto God, and he is favourable unto him; so that he seeth his face with joy: and he restoreth unto man his righteousness.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 He singeth before men, and saith, I have sinned, and perverted that which was right, and it profited me not:
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 He hath redeemed my soul from going into the pit, and my life shall behold the light.
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Lo, all these things doth God work, twice, [yea] thrice, with a man,
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 To bring back his soul from the pit, that he may be enlightened with the light of the living.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Mark well, O Job, hearken unto me: hold thy peace, and I will speak.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 If thou hast any thing to say, answer me: speak, for I desire to justify thee.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 If not, hearken thou unto me: hold thy peace, and I will teach thee wisdom.
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
